onsdag den 23. august 2017

Charles Dickens - David Copperfield

Bogen er købt både på Saxo.com og som lydbog på iTunes.

Historien bliver fortalt af David Copperfield selv og er hans livshistorie. Han bliver født efter faderens død og vokser op sammen med sin mor, der bliver gift med den tyranniske mr. Mudstone, da David er omkring 7-8 år. Denne nye ægtemand er med til at skabe David Copperfields ikke helt så lyse og lette, men meget begivenhedsrige livsbane.

Romanen er som nævnt i et tidligere indlæg, læst som fælleslæsning sammen med flere andre bogbloggere under #copperfieldiaugust. Det har været hyggeligt at tænke på at andre sidder med den samme bog og jeg glæder mig til at læse om deres oplevelse af den på facebooksiden Copperfield i august, når alle er færdige med at læse den.

På grund af tidsmangel i starten af måneden, fik jeg lyst til at købe bogen som lydbog på iTunes og jeg fandt en fantastisk god udgave med skuespilleren Richard Armitage ( som har en af hovedrollerne i BBC tv-serien over Elizabeth Gaskells klassiker North and South) som oplæser. Lydbogen kan virkelig anbefales. Han har en meget sikker stil og giver personerne forskellige stemmer og accenter alt efter hvilket område og klasse de kommer fra og er ikke mindst, er han konsekvent med det hele bogen i gennem.

Tidligere har jeg kun læst Et jueleventyr af Dickens. Jeg har altid opfattet hans historier som værende deprimerende og sørgmodige, hvilket slet ikke er tilfældet. Skrivestilen er meget beskrivende og det kan godt blive lidt for meget af det gode, men mange af beskrivelserne er skarpe og komiske og gør historien levende.

Oprindelig er romanen offentliggjort, som en føljeton i avisen, som var for datiden hvad tv-serierne er for os i dag. Jeg synes, det var en fornøjelse at læse bogen og det er bestemt ikke sidste gang, jeg læser noget af Charles Dickens.

David Copperfield får 5/5 stjerner

tirsdag den 22. august 2017

Herman Bang - Tine

Bogen er købt som souvenir i Arnold Busck boghandel i Sønderborg.

Historien foregår i en lille landsby på Als i 1864. Her er den unge Tine i huset hos skovriders Berg og hans kone. Da krigen bryder ud fungerer Tines eget hjem såvel som skovridergården som interneringskvarter og nødlazaret for skiftende bataljoner. Fru Berg er taget i sikkerhed med sønnen og midt i al rædslen og gruen forelsker Tine sig i Berg.

Romanen rummer to parallelle fortællinger, der hver forstærker den anden og får den til at gå op i en højere enhed. Det er en enkel men meget intens fortælling. Historien er mættet med udtryksfulde beskrivelser og meget stærkt billedsprog, der levendegører den kaotiske krig og alle dets følger. Men som også går tæt på Tine og kærligheden til Berg.

Selv om vi som læsere ikke kommer med soldaterne til fronten, følger vi gennem personer som Tine og hendes forældre krigens udvikling og deres afmagt. Romanen er kort, men ikke nem at læse. Vi får intet serveret, men må udlede alt fra beskrivelser og indtryk, der dukker op hist og her.

I folkeskolen arbejde vi en periode med Herman Bangs forfatterskab. Vi Læste blandt andet Ludvigsbakke, Ved vejen og selvfølgelig også Tine og dengang satte jeg nok knapt så meget pris på hans bøger som jeg gør nu.

Denne udgave har forord af Tom Buk-Swienty, som er ekspert inden for alt hvad der har med krigen i 1864 at gøre og som har skrevet de anbefalelsesværdige bøger Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. Sproget i romanen er ændret til nydansk, uden de gamle stavmåder. Hvilket måske er lidt ærgerligt, men som måske igen gør bogen lettere tilgængeligt for nutidens unge læsere.

En stærk og intens dansk klassiker om en af Danmarkshistoriens milepæle.

Tine får 5/5 stjerner

mandag den 21. august 2017

Cixin Liu - The Three-Body Problem

Bogen er købt på Book Depository.

Det er den første bog i en science fiction serie kaldet Remembrance of Earth´s Past. Handlingen centrerer sig omkring det vi på dansk kalder trelegemeproblemet, som er en uløselig gåde for fysikerne ( tror jeg nok). Det har noget at gøre med, at når der er tale om tre legemer (i verdensrummet?), er det umuligt at forudsige noget som helst om, hvordan de tre legemer vil opføre sig i forhold til hinanden.

I bogen følger vi Wang Miao, der er forsker inden for nanoteknik. En dag opdager han, at der på alle de fotos han tager fremkommer en nedtællings talrække og efter nogle dage, ser han denne nedtælling direkte på hornhinden, men nedtællingen stopper, da han sætter de forsøg på pause, som hans afdeling er i gang med i øjeblikket.

Det fører ham videre til et computerspil, der hedder The Three-Body, hvor han via en heldragt træder ind i forskellige tidsaldre både i Østen og Vesten og oplever de forskellige store videnskablige personligheders teorier omkring trelegemeproblemet. Han møder blandt andet kejser Wen og kejser Zhou, Aristotiles, Leonardo da Vinci og Galileo Galilei, mens han prøver at regne ud hvad det hele går ud på.

Historien startede ellers meget lovende med at foregå under Kulturrevolutionen og noget med en hemmelig lyttestation ude i det ydre og øde Kina. Jeg forestillede mig fordækt kontakt med væsner fra rummet og lignende senarier. Men desværre var det ikke det der var bogens fokus.

Det var en serie som jeg rigtig gerne ville have elsket. Men jeg har nul og niks interesse i astrofysik (eller hvad man nu kalder det) og ærlig talt forstår jeg ikke ret meget af det på dansk og endnu mindre når det er på engelsk. Derfor har jeg valgt at opgive serien for nu. Jeg må simpelthen lære at læse den første bog, før jeg køber de næste i serien!

The Three-Body Problem er opgivet 

Fantastisk god video om hvordan man udtaler navnene og hvad bogen handler om:


fredag den 18. august 2017

Paulo Coehlo - Spionen

Bogen er lånt på biblioteket.

Historien er ren fiction, men bygger på de få ting, man rent faktisk ved om kvinden Margaretha Zelle, der voksede op i den lille hollandske by Leeuwarden, men som verdenen senere kom til at kende som Mata Hari. Hun levede af at danse eksotiske og meget erotiske danse for det bedre borgerskab og gik i seng med rige og magtfulde mænd. I 1917 blev hun henrettet for at have drevet kontraspionage mellem Tyskland og Frankrig.

Første del af bogen er skrevet som et brev Mata Hari skriver i sin fængselscelle til sin forsvarsadvokat Monsieur Clunet. I brevet beretter hun om sit liv, som hustru til en voldelig og tyrannisk mand i det Hollandske Ostindien, om hendes karriere som eksotisk danser og senere, hvordan hendes navn endte med at blive koblet sammen med spionage.

De sidste 40-50 sider er skrevet, som om Monsieur Clunet skriver et brev til Mata Hari og fortæller, at hendes ellers forventede benådning, ikke er gået igennem og han forklarer, hvad der førte til hendes dødsdom.

Jeg synes ikke på nogen måde, at det er en dårlig bog. Den er bare alen langt væk fra, hvad jeg forstillede mig en bog om et så spændende kvindeliv ville være, en liv der må have været vildt modigt, oprørende og provokerende for den tid hun levede i.

Jeg lærte meget om Mata Haris liv, men som med alle fiktive romaner skrevet om historiske personligheder, sad jeg hele tiden og tænkte på, hvad der er rigtige facts og hvad forfatteren mon selv har tilføjet og denne uvished irriterer mig altid lidt.

På intet tidspunkt i bogen føltes det autentisk, men hele tiden som at det var Paulo Coehlo, der skrev først som den ene og så den anden. Personerne fik aldrig deres egen stemme. De lange og filosofiske passager er meget typisk Coehlo og hans kendetegn var alt for tydelig i det skrevne.

Der er også andet i bogen end bare historien om Mata Hari, der er nogle fine tidsbilleder af historiske begivenheder. Verdensudstillingen i Paris, som gav byen dets berømte varetegn, som dengang blev hadet og senere elsket og optakten og udbruddet af 1. Verdenskrig. Men det var bare ikke nok til at bære hele romanen.

Et meget filosofisk tankespil om hvad Mata Hari og Monsieur Clunet kunne have tænkt, sagt og følt, men forfatterens udlægning, tog spændingen og mystikken ud af historien og det kom til at virke tamt.

 Spionen får 2/5 stjerner.

onsdag den 16. august 2017

Mineko Iwasaki - Geisha of Gion

Bogen er købt på Saxo.com.

Efter at have læst Arthur Goldens Mit liv som geisha, som er en opdigtet historie, fik jeg lyst til at læse mere om kvinden, der inspirerede ham til at skrive historien.

Hende navn er Mineko Iwasaki og en af nyere tids mest populære og bedst betalte geishaer. Hun fortæller i bogen, meget enkelt og ligefrem om hvordan hun som 5-årig forlod sine forældre og efter eget ønske blev adopteret af okiyaen Iwasaki i Kobu Gion. Her bor hun og arbejder helt frem til hun som 29 år, vælger at stoppe som geisha. både fordi hun er ved at være slidt op, men også fordi hun er utilfreds med hvordan geisha-samfundet bliver styret.

Det er med stor stolthed hun fortæller om det liv hun har levet. Et meget slidsomt liv, hvor hun for at kunne nå det hele med danseundervisning, danseopførelser og socialearrangementer, ofte kun har haft tid til 2-3 timers søvn i i de tidlige morgentimer. Det har været et hårdt miljø, hvor hun fra en ung alder har måttet lære at begå sig, både som værtinde over for magtfulde og rige personer, men også blandt misundelige og ikke altid lige rare medsøstre.

Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved noget af det hun fortæller. For eksempel virker det ikke troværdigt, at hun kan huske så klart, hvad der skete da hun var 2-3 år gammel. Men under alle omstændigheder er det et unikt og spændende indblik i en ellers lukket verden, fortalt af en der har oplevet det på nærmeste hold.

Bogen er fuld af japanske betegnelser for de mange forskellige funktioner og ting, som udgør geishaernes verden. Det er et kompliceret system og det var meget forvirrende at læse om. Jeg synes det var svært at holde styr på hvad det hele betød, men jeg kan godt forstå, at hun synes det er vigtigt at påpege, hvor forskellig geishaernes verden er fra kurtisanerne og de prostitueredes verden. Noget som ofte bliver blandet sammen i film og litteratur, blandt andet i Arthur Goldens roman.

Det er en usædvanlig historie om et anderledes og fremmed liv, fortalt af en fascinerende og stærk kvinde.

Geisha of Gion får 4/5 stjerner.

søndag den 13. august 2017

Bogvlog: Nye bøger august 2017.


En bogvlog om de bøger jeg har købt i august. Der var noget med at jeg ville reducere mine bogkøb, men det går altså ikke så godt lige i øjeblikket. Forhåbentlig kan jeg rette op på det i løbet af september og oktober.


Bøgerne:

Charlotte Weitze - Den afskyelige
Giovanni Boccacicio - The Decameron
Jamie Ford - Songs of Willow Frost
Helen Simonson - The Summer before the War
Michelle Paver - Thin Air
Caroline Graham - Death in Disguise
Caroline Graham - A Place of safety
Caroline Graham - Written in Blood
Hajer/Regnskove/Solsystemet
Margaret Atwood - MaddAddam
Christy Sloat - The Librarian
Paul Butler - The Widow´s Fire
Mirandy Kenneally - Comming up for Air

J. M. Barrie - Peter Pan og Wendy

Bogen er købt gennem Gyldendals Bogklub for mange herrens år siden. Den er læst som godnatlæsning for min datter på 8 år.

Det er første gang jeg læser historien om hvordan Peter Pan, Wendy og hendes to brødre flyver til Ønskeøen og oplever fantastiske eventyr sammen med De Glemte Drenge, Indianerne og ikke mindst Kaptajn Klo og hans sørøvere.

Denne udgave som er smukt illustreret af tegneren Robert Ingpen er desværre smækfuld af fejl. Stavefejl som burde være opdaget og rettet. Blandt andet er Peter Pan stavet forkert!

Men ikke nok med det, var der en del sætninger som trods gentagende gennemlæsninger ikke gav nogen som helst mening. Derfor var den irriterende at læse højt fra og ikke mindst var det svært for mig at vurdere, hvad der var forfatterens lunefulde og drillende sætninger og hvad der skyldes ren og skær dårlig oversættelse og mangelfuld redigering fra forlagets side.

Jeg er med på at Peter Pan er en metafor for alle børns fantastiske og eventyrlige fantasi, der både består af lys og glæde, men også mareridt og uhygge. Han bliver aldrig voksen og lever videre i alle generationer af børn. Han bor i en drømmeverden, hvor han ind til en vis alder kan lokke børnene med til.

Men på trods af at jeg godt kunne se hvad forfatteren ville fortælle med historien, så var den ikke lige mig. Jeg synes den havde sine øjeblikke, hvor historien flød og var dyrebar og mindeværdig. Men måden den blev fortalt på var jeg slet ikke vild med. Jeg har aldrig været fan af historier, hvor forfatteren henvender sig direkte til læseren og kommer med kommentarer i løbet af fortællingen og det var der alt for meget af efter min mening.

En okay børnebogsklassiker, med glade, eventyrlige og ikke mindst uhyggelige og mørke øjeblikke, som jeg er glad for endelig at have læst, men det bliver aldrig min favorit.

Peter Pan og Wendy får 2/5 stjerner.