onsdag den 18. december 2013

Bogkøb i december. Første del.

Selv om jeg burde lade være, da jeg altid får bestilt for mange bøger, har jeg været på Saxo.com og har kigget på deres lagersalg. Jeg falder tit over nogle spændende titler og så er de endda til 50% af normalprisen. Bøgerne, jeg køber på deres lagersalg, er som regel på engelsk, dels fordi engelske bøger allerede er billigere end de danske, selv uden de 50% rabat og fordi  jeg prøver at holde mit engelske ordforråd ved lige.


Bøgerne jeg købte denne måned er:

Karen Kingsbury - The Chance. Forfatteren har været nummer et bedst sælgende forfatter i følge New York Times og det lyder til at være en romantisk historie om barndomsvennerne Ellie og Nolan, der mødes igen 11 år efter de skiltes.

Romeo & Juliet - William Shakespeare. Grafisk novelle ( tegneserie ), et must have i en hver bogsamlers bibliotek. Jeg har aldrig læst noget af Shakespeare og synes det var på tide. Men det ærgre mig lidt at den er på ny-engelsk.

Barbara Trapido - Brother of the more famous Jack.  Det er forfatterens debut. Hendes skrivestil er blevet sammenlignet med Nick Hornby, som jeg har læst High Fidelity af og syntes var okay. Mere ved jeg ikke, men den så spændende ud. ( Bogen er givet væk)

Ray Bradbury - The Illustrated Man. Bog af forfatteren til den mere kendte Fahrenheit 451. Hver gang jeg har været på lagersalget, har jeg overvejet at købe den og nu skulle det så være.

Chris Bradford - Bodyguard, Hostage. Bogen er den første i en ungdomserie om en 16 årig dreng, der bliver bodyguard. Den lignede en hurtig og letlæselig bog med fart over feltet og så kostede den 40,- kr. Forfatteren har også skrevet en serie om en ung Samurai, som måske også kunne være interessant.

Laini Taylor - Ildenglen, ønskekræmmerens datter. Jeg har tit hørt denne bog omtalt positivt på BookTube og besluttede at købe den, da den var til halvpris. Det er en ungdomsbog og det er lidt hit or miss for mig med de meget hypede BookTube ungdomsbøger. Ja, indrømmet, jeg er nok bare for gammel til nogle af de bøger, men de er let at læse og nogle af dem er da meget underholdende.

Jhumpa Lahiri - The Lowland. Jeg har The Namesake af samme forfatter stående på hylden, som jeg også glæder mig til at læse. Jeg har ingen ide om hvad den handler om, men er ekstremt glad for den fine indbundne udgave, med tryk på indersiderne af coveret, en flot flot bog.

Jeg har også en bogbestilling liggende hos Bog & Idé i Brønderslev, som jeg kan hente engang i denne uge. Men i hvert fald glæder jeg mig til at komme i gang med denne dynge bøger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar