fredag den 20. december 2013

#Fredagsbogs d. 20. dec. 2013.

Friday Reads er et # ( hashtag) jeg har stjålet direkte fra twitter. Taget er startet af en Bunny Cates på Twitter, hun har så efterfølgende ført det videre til BookTube samfundet. Ideen er, at man hver fredag viser/fortæller om de bøger, man har gang i eller planlægger at læse i weekenden og den kommende uge.

Jeg har gang i tre bøger for tiden og jeg håber at kunne læse mindst en af dem færdig i løbet af weekenden. Men børnene har lige fået juleferie, så der skal jo også være tid til at julehygge med familien.

 
Tarquin Hall - The Case of the Missing Servant. Det er den første i en krimi-serie, der foregår i Indien. Hovedpersonen, den lettere overvægtige, Vish Puri, bliver kaldt Indiens svar på Hercule Poirot. Jeg startede på bogen sidste weekend, da vi var i sommerhus og kom en 20 sider ind i den, den er lidt træg i starten. Jeg synes dog ofte det er tilfældet med nye serier, hvor man ikke er bekendt med personer og miljø endnu.


Karin Slaughter - Kisscut. Det er nummer to i Karin Slaughters serie om Sara Linton. Bogen har været min Soccer Mom-bog, jeg har haft den med i hallen i vintersæsonen, når jeg har skulle få tiden til at gå, mens mine piger har været til håndbold eller fodbold. Det er meget varierende, hvor meget jeg får læst, for nogle gange er der jo også andre mødre der skal snakkes med...Men jeg håber at blive færdig med den i løbet af weekenden, så jeg kan få en ny bog med til næste sæson.

Carsten Jensen - Vi, de druknede. Som skrevet i gårsdagens indlæg, begynde jeg på bogen onsdag aften. Den er god, men en bog, der kommer til at tage længere tid at læse, fordi jeg kun kan læse lidt af adgangen, da den skal læses mere koncentreret end for eksempel en krimi eller ungdomsbog. Den er meget barsk og der er ikke noget der bliver sugarcoated.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar