lørdag den 18. januar 2014

Alfabet tag (H-N).

Fortsættelse af alfabet bog-taget. I denne anden omgang gælder det om, at finde bøger med H-N som begyndelses bogstav i titlen.

(H) John Maxwell - H.M.S Bounty. Den klassiske historie om styrmand Fletcher Christian og mytteriet på Bounty. Bogen har jeg arvet efter mine forældre, den er fra Lademanns bogklub og denne udgave er printet i 1979. Jeg har læst den for mange år siden, da jeg stadig boede hjemme.

(I) Monaldi & Sorti -  Imprimatur. Jeg købte bogen på udsalg sidste år og
har ikke haft tid til at læse den endnu. Efter forsiden at dømme er det enten en krimi eller en spændingsroman. Jeg er ikke så god til at komme i gang med lige netop de to typer af bøger.

(J) Ken Follett - Jordens Søjler. Første af to bøger, efterfølgeren hedder Uendelige verden. Bogen foregår i England i middelalderen og følger en række personer. Jeg kan ikke huske ret meget om den andet end jeg synes den var meget lang.

(K) Victor Hugo - Klokkeren fra Notre Dame. Den klassiske fortælling om
den vansirede klokker i Notre Dame, Quasimodo og dennes ulykkelige forelskelse i  gøglerinden Esmeralda. originalen er ikke helt så romantisk som Disney tegnefilmen.

(L) Diyang Bao Møller - Lille doktor Bao. Som skrevet mange gange før, så er jeg meget interesseret i kinesisk kultur og kinesiske skæbner og har mange bøger om emnet. Dette er som de fleste kinesiske erindringer, en barsk fortælling om at vokse op efter streng gammeldags kinesisk opdragelse med disciplin, i et kommunistisk samfund, hvor børn opfordres til at angive voksne.

(M) Michael Ende - Momo. Den fantasiske historie om den lille pige
Momo, der tager kampen op mod tidstyvene, der stjæler menneskenes tid, så de ikke har tid til andet end at arbejde. Forfatteren er måske mest kendt for bogen Den uendelige historie, der også er filmatiseret.

(N) Liza Marklund - Noras bog. Den sidst udkomne krimi i serien om jounalisten Annika Bengtzon. Jeg har alle bøgerne i serien, men har kun læst de to første. Jeg planlægger at lave en Marklund marathon i marst måned. Jeg håber Læseklubben igen i år drager til Krimi-messe i Horsens, jeg har læst et sted, at Liza Marklund kommer, så det kunne være spændende, at have læst bøgerne inden da.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar