tirsdag den 28. januar 2014

Bogkøb i januar. Anden del.

Her er de bøger jeg har købt i sidste del af januar. Der er rigtig mange gode titler, om emner som jeg synes er rigtig spændende.

Bøger købt i Bog & Idé Brønderslev:

Mahtob Mahmoody - Forfulgt. Datteren af forfatteren til bogen Ikke uden min datter. Her fortæller hun sin historie. Om tiden efter flugten fra Iran og frygten for, at faderen skal finde dem og kidnappe hende og slå moderen ihjel. Et must read, når man har læst moderens rædselshistorie om rejsen til og flugten fra Iran.

Daphne Sheldrick - Mit Afrikanske liv. Jeg er meget interesseret i andre kulturer og mennesker, der har levet under andre forhold end jeg selv kender til. Så den her er bare lige mig.

Alan Bradley - Hævneren fra Ulster og Drengen i galgen. To bøger i den meget roste serie om den 11-årige pige, Flavia De Luce, der intereserer sig for gift og kemi og at opklare mordgåder . Jeg har fået dem anbefalet og bestemte mig for at se om det er noget for mig.

Bøger købt på SAXO.com:

Ann Brashares - Piger i jeans, den anden sommer og Piger i jeans, den tredje sommer. Købt antikvarisk (brugt) til min datter på 10 år. Bøgerne kostede 70, kr. stykket og er lige så fine som nye.

Vi har begge film på DVD, som hun har set gentagende gange, så nu håber jeg bøgerne kan leve op til filmene.

Lila Abu-Lughod - Veiled Sentiments. Forfatteren har boet sammen med en beduinstamme i to år og har fulgt dem i deres daglige liv. Det lyder så sindssygt spændende og er bare lige mig.

Anna Funder - Stasiland, Stories from behind the Berlin Wall. Historier fra en mørk tid i Tysklands historie.

Alan Bennett - The Madness of George III. Jeg vidste ikke, at det var en skuespil, da jeg så den på lagersalget, men det lyder alligevel interessant.

Steele & Scoma - The Family Story of Bonnie and Clyde. Marie Barrow Scoma er Clydes mindste lillesøster og hun har været med til at skrive denne "sande" fortælling, om historiens nok mest kendte kriminelle ægtepar.

Jane Austen - Pride and Prejudice. Den kendte klassiske kærlighedsroman. Flot illustreret eksemplar, lige klar til en genlæsning, som en del af mine Valentines Day reads i februar.

Da min søster var på besøg i weekenden, var jeg så heldig, at hun havde to bøger med til mig. Det er bøger hun selv har læst og ikke har lyst til at beholde:

Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike. Jeg var meget begejstret for trilogien 1Q84 og er spændt på om denne er lige så god.

Bo Lidegaard - Landsmænd, de danske jøders flugt i oktober 1943. Ja titlen taler jo for sig selv. Det er nok ikke en bog jeg hopper på lige med det samme. Men jeg synes det er vigtig, at læse om den tid verdenskrig, for at vi aldrig glemmer.

Jeg er meget begejstret for disse nyerhvervelser, der er bare så mange spændende bøger og de er bare lige mig alle sammen. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar