fredag den 24. januar 2014

#Fredagsbog d. 24. januar 2014

I denne uge har jeg haft meget svært ved, at komme i gang med en bog. Jeg har startet lidt på flere, for så at opgive igen og lægge dem til side. Men de følgende bøger, er dem jeg har bestemt mig for, at prøve at starte på i weekenden.

Ray Bradbury - Fahrenheit 451, the Graphic Novel. Jeg bestilte bogen over Amazon og da den kom opdagede jeg, at det er en tysk udgave de har sendt. Ulempen ved at bestille på nettet er jo så, at det er så besværligt at få tingene byttet, så jeg valgt at beholde den. Jeg er noget spændt på, om jeg kan forstå det hele, da jeg ikke har brugt mit tysk, siden jeg var på sproghøjskole for 15 år siden. Fordelen er at det er en grafisk novelle, så det håber jeg hjælper en del.

Ray Bradbury - The Illustrated Man. Bogen købte jeg primært på grund af coveret som jeg synes er rigtig flot også fordi den var sat ned med 50 procent. Jeg har ikke tidligere læst noget af forfatteren, så jeg ser frem til at læse disse to bøger.

Michael Chabon - Telegraph Avenue. Jeg har hørt meget godt om Chabons romaner og har længe haft kig på hans bøger på engelsk, men jeg var så heldig, at finde denne  på dansk, sidste år i Bog & Idé i Brønderslev. Jeg er startet på den en gang før, men kom så fra det igen, da bogen i sig selv er så tung at holde, at jeg ikke kan ligge ned og læse den i sengen som jeg plejer, uden at blive træt i armene efter ret kort tid. Men nu skal den altså prøves igen.

Familien har også meget på programmet i denne weekend, blandt andet kommer min søster fra Kgs. Lyngby på besøg. men da der jo er sne og koldt udenfor, skal der nok blive lidt hyggetid til at læse i indendørs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar