søndag den 16. februar 2014

Bogkøb i februar. Første del.

Her i starten af måneden, har jeg forsøgte ikke at købe så mange bøger, for at spare sammen til boghandlernes Store Bogudsalg, som starter onsdag d. 26. februar. Tre af de viste bøger er købt i januar, men på grund af The Book Depositorys lange leveringstid er bøgerne først dukket op i februar måned.


Ann E. Burg - All the Broken Pieces. I januar læste jeg Thanhha Lai - Inside Out & Back Again, om 10 årige Hã, der må flygte fra Vietnam til USA med sin familie. Denne handler om det samme, denne gang er det en dreng, Matt Pin, der fortælles om. Begge bøger er skrevet på vers, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Eugene Yelchin - Breaking Stalin´s Nose. Bogen er en børnebog og handler
om Sasha, der vokser op under Stalins regime. Han fylder 10 år snart og har nu alderen til at blive optaget i "Unge Sovjetiske Pionere", han har drømt om det siden han var 6 år gammel, men er det egentlig, det han vil?

Nick Lake - In Darkness. Børnebog. Bogen forgår på Haiti og handler om drengen Shorty, der er opvokset i slumkvarteret. Han bliver under jordskælvet fanget under ruinerne af et hus. Mens han venter på, hvem der kommer først, redning eller døden, mærker han tilstedeværelsen af fortiden. Helt bestemt revolutionslederen og slaven Toussaint L´Ouverture.

Sascha Christensen - Det frosne tempel. Tredje og sidste bind i Humaran-
trilogien. Lige som de tre øverste er dette også en børnebog. Det sidste stykke tid har jeg søgt specifikt efter børnebøger, der har fået tildelt litteratur priser og udmærkelser. Da jeg har bestemt mig for, at april måneds læsetema, skal være prisbelønnede børnebøger.

William Shakespeare - The Tempest. Graphic Novel. Jeg har ikke læst særlig meget af Shakespeare, men kender en del af hans skuespil af navn Hamlet, Macbeth, King Lear og så videre. Jeg har aldrig hørt om The Tempest. Der står det er hans sidste skuespil og det skulle indeholde mange overnaturlige elementer.

William Goldman - The Princess Bride. ( Bogen er givet væk) Forfatteren har vundet to Oscars, for Butch Cassidy and the Sundance Kid og en for All the President´s Men. The Princess Bride er også filmatiseret. Det skulle være en sjov, parodiagtig kærlighedshistorie.

Så har jeg sørme været så heldig at vinde i en First Read Giveaway igen. Hvis bare jeg vandt lige så tit i Lotto...

Lianne Simon - Confessions of a Teenage Hermaphrodite. Bogen handler om Jamie, der bliver født med en testikel og en livmoder. Han/hun bliver opdraget som dreng, men føler sig som en pige. Jeg har om samme emne læst Jeffrey Eugenides - Middelsex og John Colapintos - Som Gud skabte ham, om konsekvenserne af datidens kønsbestemte operationer, hvor læger og forældre bestemte hvilket køn barnet skulle have, med den forestilling om at kønsidentitet er noget der opstår, via miljø og opdragelse.




Jeg forventer, at anden del af Bogindkøb i februar bliver temmelig omfattende, da der som skrevet før er Det Store Bogudsalg i uge 9.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar