fredag den 21. februar 2014

#Fredagsbog 21. februar 2014.

Jeg er alene med børnene denne weekend, så jeg har nok ikke så meget tid til mig selv. Men mon ikke jeg kan få sneget lidt læsning ind, efter de er kommet i seng. Derfor har jeg også valgt nogle letlæselige ungdomsbøger.

 
Cassandra Clare - Clockwork Angel, Clockwork Prince og Clockwork Princess. Også kendt som The Infernal Devices-trilogien. Forfatteren har også skrevet serien The Mortal Instruments, hvor af den sjette og sidste bog udkommer i maj måned i år. Jeg har forudbestilt den allerede, så jeg er sikker på, at jeg husker at købe den. Jeg har de første fem bøger, men jeg kan bedste lide, at læse serier, når alle bøgerne er udkommet. Ellers kan jeg have svært ved at huske hvad der er sket og det er ikke altid jeg gider genlæse en hel serie. Bøgerne foregår i en steampunk inspireret verden, hvor der findes en underverden, med vampyrer, varulve, feer og engle, der er usynlig for almindelige mennesker. Der er selvfølgelig nogle onde, der ikke vil indordne sig under resten af samfundets regler, så de skal bekæmpes. Det er vist standard opstillingen i disse populære ungdomsbøger. Jeg startede med at læse den første bog i midten af ugen og kan vældig godt lide historien indtil videre.

God weekend og god læselyst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar