onsdag den 9. april 2014

Hvad læser mine børn #2.

En lille update på hvad mine børn læser i øjeblikket:

Efter at have genlæst de tre bøger om Whimpy Kid, der er udkommet på dansk indtil videre.

Er min søn på 12 år, nu gået i gang med, at læse Det lille hus på prærien-serien om Laura Ingalls Wilder og hendes families liv i Amerika i slutningen af 1900-tallet . Han synes, det er spændende, at læse om indianerne og livet generelt som nybygger.

Især er han meget optaget af alt det Charles Ingalls, selv fremstiller. Han laver redskaber, støber selv gevær kugler og ikke mindst bygger det ene hus efter det andet. Samt den måde de drev landbrug på den gang, sammenlignet med vores eget landbrug, er selvfølgelig også spændende for ham.


Min ældste datter på 10 år, har lige afsluttet Line Kyed Knudsens fjerde bog i serien om Pigerne fra Nordsletten. de bøger var hun helt vild med.

Mens hun venter på, om der kommer flere i den serie, er hun startet på at læse Caro King - Syv troldmænd, der er den første bog i serien af samme navn. Jeg har ikke selv læst bogen, men hun er i hvert fald meget begejstret for at læse i den indtil videre. Efter hvad hun har fortalt, handler det om en pige, der hedder Nin. En morgen da hun vågner er hendes lillebror forsvundet og Nin drager ud på en eventyrlig rejse for at finde ham.

Med de to mindste har vi holdt en pause med, at læse fælles godnat historie. Min næstældste datter på 7 år, vil nemlig gerne selv prøve at læse lidt. Hun låner forskellige letlæsningsbøger på skolebiblioteket eller vi læser lidt i bøgerne om Amanda Hill, skrevet af Linn Hallberg.

Som godnat-læsning for den mindste på 5 år, er vi lige blevet færdig med, at læse Kristian Tellerups bog om Preben Ræv. Den syntes hun var rigtig god.

Derefter startede jeg på, at læse højt fra den ene af de billedbøger, jeg købte på udsalget i februar, det var Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar på eventyr. Men jeg måtte simpelthen stoppe igen da jeg fandt, at sproget nogle steder var lidt for Fifty Shades- agtig og uegnet for en på 5 år. Vi er ikke startet på en ny bog endnu, for lige i øjeblikket har hun mest lyst til, at spille lidt Nintendo før sengetid og det er også helt i orden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar