lørdag den 5. april 2014

Krimimesse i Horsens 2014.

Sidste år var jeg med Læseklubben til Krimimesse i Horsens nedlagte statsfængsel, det var en dejlig oplevelse. Vi fik hørt en masse interview af forfattere og det var rigtig spændende. Desværre var der ingen fra Læseklubben, jeg kunne følges med i år. Så jeg tog min 10 årige datter med i stedet og det blev en helt anden oplevelse.

For min datter var selve omgivelserne i fængslet selvfølgelig mere interessant end alt det snakken. Vi gik selv en tur rundt i fængsels museet og så fik vi hørt nogle meget spændende foredrag om fængslets mere spektakulære indsatte. Blandt andet hørte vi om Jens Nielsen, der i 1892 var den sidste i Danmark til at blive henrettet ved en skarpretter.

Det eneste interview jeg fik hørt lidt af var med Jussi Adler-Olsen. Han fortalte om den næste bog i Afdeling Q-serien. Det bliver nummer 6 i en serie på i alt 10 bøger. Bog nummer 7 kommer specielt til at handle om Rose, bog nummer 8 om Assad og bog nummer 9 selvfølgelig om Carl Mørk himself også bliver 10 bog, den der skal samle alle trådene. Det var det eneste jeg fik hørt, for vi stod som sild i en tønde, og for et lille menneske på bare ti år, kan det godt være træls, at kigge ind i vi andres nakker hele tiden, så vi smuttede ud igen efter 10 minutter.

Hele Vest hallen, var i år afsat til børnenes program. Men jeg synes det var en sølle omgang. Der var lidt computere sat op, et værksted, hvor børnene kunne lave badges og Bog & Idé var der med et ganske lille udvalg af børnebøger, samt en scene hvor der også blev givet forfatter interviews. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan der så ud resten af tiden, men mens vi var i hallen, var det max. en 15-20 andre mennesker. Det virkede som over kill at afsætte en hel hal og det var heller ikke særlig hyggeligt. Det lignede lidt et halvhjertet forsøg på, at trække småbørns familierne med til krimimesse, men det lykkedes ikke rigtig.

Vi nød, at være af sted bare os to tøser og fik en dejlig tur ud af det. Tro det eller lad være, jeg købte INGEN bøger på messen. Jeg har så mange, herhjemme jeg skal have læst først.

Jeg glæder mig til, at der bliver Fantasyfestival d. 6.-8. marts næste år. Det er dejlig at der kommer flere og flere bogarrangementer i Danmark. Så måske der bliver endnu en tøsetur til mor og datter!?Læs mere om Fantasyfestivalen her:  http://www.esbjergbibliotek.dk/node/2554 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar