onsdag den 30. april 2014

Læseliste maj 2014.

Maj måneds tema har jeg valgt skal være biografier, selvbiografier og erindringer. Jeg har mange spændende bøger på hylderne, som jeg glæder mig til, at komme i gang med.

Månedens tema faldt også fint sammen med. at Læseklubbens næste bog er Tonni/Anastasia Arnolds Balladen om Marie, der er fortællingen om Marie Krøyers liv, hun var som bekendt gift med Skagens maleren P.S. Krøyer, men hun var også selv en talentfuld maler. Bogen er en genlæsning, jeg læste den,da den første gang udkom i slutningen af 1990erne og det var også inden forfatteren ændrede sit navn fra Tonni til Anastasia. Det var dengang numorologien florede, men jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, om det var det, der fik forfatteren af denne bog til at skifte navn.

En af mine Netgalley e-bøger der udkommer d. 1. maj er en skøn biografi om Western helten over alle Western helte, den evige cowboy John Wayne. Bogen er skrevet af forfatteren Scott Eyman. Den falder også fint ind under månedens tema og bliver nok den første bog jeg går i gang med at læse.

Som noget nyt har jeg besluttet at indføre, at jeg hver måned skal vælge en tykkere bog, som jeg så har en hel måned til at læse. Med en tykkere bog mener jeg bøger på over 500 sider.  Det er tit jeg springer de tykkere bøger over fordi de virker meget overvældende og uoverskuelige, men det er slut nu! Den tykke bog jeg har valgt til maj måned er selvfølgelig Donna Tartts Stillidsen.

Fremover vil jeg fortsætte med det ugentlige indlæg om de bøger jeg læser. Jeg er virkelig inde i en god læseperiode og på en måned bliver det til rigtig mange bøger. Så i stedet for et meget langt indlæg, passer det bedre med et ugentlig wrap up. Så har jeg samtidig også bøgerne i frisk i hukommelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar