lørdag den 14. juni 2014

Jeg gir´op!

Ally Condie - Matched, Crossed og Reached. Da jeg købte bøgerne sidste år, var det udelukkend på grund af forsiderne, jeg synes de er rigtig flotte og symbolikken i dem er jo klokkeklare. Men indholdet, lever efter min mening slet ikke op til de flotte omslag.

Det er ikke så tit, at jeg må opgive at læse en bog færdig. Nogle gange hænder det, at jeg lige må lægge bogen fra mig og så kan jeg uden problemer, tage den op igen efter et stykke tid og læse den færdig. Men nu er det tredje gang jeg forsøger med denne YA dystopiske trilogi og endnu engang kom jeg ikke længere end til bog nummer to.

Hovedpersonen Cassia lever i en verden, hvor alt er styret af en magt instans kaldet, Samfundet (som så mange andre YA dystopiske trilogier ). Alt ansvar og beslutninger er taget fra indbyggerne, Samfundet vælger, hvor de skal bo, hvad de skal spise, hvornår de skal spise, hvilket arbejde de skal have og ikke mindst hvem de skal giftes med.

Ved den store "parrings" fest finder Cassia ud af, at hun er blevet parret med sin bedste ven Xander. Det er hun lettet over , men hun er også lidt skuffet. Indtil hun på den uddelte informations diskette om hendes kommende ægtefælle, ser en anden dreng, nemlig den mystiske Ky. Det kunne have været et spændende twist til en kærlighed historie, men det ender med at blive en fjollet omgang "Hvem skal jeg nu vælge og mens jeg finder ud af det, kæmper jeg lige en frigørelseskamp".

Personerne er uinteressante og uden personlighed. Jeg synes hovedpersonen Cassia var utrolig irriterende og Xander var så kedelig og endimensionel. Efter at have kæmpet mig igennem bog nummer et, var jeg fløjtende ligeglad med, deres oprør og kærlighedstrekanten var så ufattelig cliché.

Selve verdenen forfatteren har bygget handlingen op omkring er meget svag og mange af tingene i den verden giver ingen mening. Det mest tåbelige i den verden er, at alle folk kan læse, men de fleste ved ikke hvordan man skriver. Det eneste jeg kunne tænke på hele vejen i gennem bogen var; er det muligt, at kunne læse uden at kende og kunne skrive bogstaverne!? Jeg synes ikke det lyder troværdigt og derfor falder hele plottet til jorden. Jeg fandt også flere mindre plothuller undervejs

Der er udkommet mange YA dystopiske trilogier de seneste par år. Hunger-games trilogien af Suzanne Collins, Legend trilogien af Marie Lu, Uglies trilogien af Scott Westerfeld og Divergent trilogien af Veronica Roth, alle disse nævnte trilogier er bare bedre udført end denne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar