fredag den 27. juni 2014

Giveaway #1 ( vinderen er fundet ).

Siden Liane Moriartys bog The Husband's Secret/Min mands hemmelighed udkom på engelsk i august sidste år, har jeg haft lyst til, at læse denne meget roste bog. Så da den endelig udkom på dansk i mandags og tilmed var på tilbud i Føtex, skyndte jeg mig til Hjørring for at få fingre i den. Men desværre måtte jeg gå forgæves. Da jeg så var i Brønderslev i dag, var der jubelscener i Føtex, da der var hele to eksemplarer tilbage på deres hylde og ret spontant besluttede jeg, at købe begge bøger og lave en lille giveaway.

Synopsis taget fra Politikens Forlags hjemmeside:

Cecilia Fitzpatrick lever et pletfrit, borgerligt husmoder liv med sine børn, sin mand og deres hjem som det helt centrale nøglepunkt. Det hele er velorganiseret, de tre døtre er glade og trives, og Cecilia er tilfreds med sit liv. Hendes mand rejser en del i forbindelse med si tarbejde, og under en af hans forretningsrejser finder Cecilia et brev fra ham, som kun må åbnes i tilfælde af hans død. På den ene side ved hun, at hun ikke bør åbne det, mens hun på den anden er ved at sprænges af nysgerrighed. Så hun åbner det - og alt, hvad hun hidtil har troet på, kollapser.

Sideløbende følger vi Will, Tess og Felicity, som har succes med et lille firma, de sammen har skabt. De er venner og familie - Will og Tess er gift, og Felicity er Tess' kusine. Derfor er det også lidt af en bombe i hendes liv, da Will og Felicity afslører, at de igennem længere tid har haft en affære, som de er nødt til at udleve. Exit Tess, som rejser med sin søn Liam til Sydney, hvor hun slår sig ned hos sin mor, indtil hun igen får greb om sit liv. Hun møder en gammel kæreste på skolen, hvor hun lader sin søn indskrive, og det viser sig, at Cecilia er er blandt skolens toneangivende mødre. Tess' gamle flamme er pludselig under mistanke for at have myrdet en lille pige for år tilbage, og på den måde flettes de medvirkendes liv sammen i en helt utrolig spændingsbog, der holder sin læser fanget.

Hvis du har lyst til at deltage i denne giveaway, skal du skrive en lille kommentar om hvilken bog der er den hidtil bedste du har læst i år og huske at efterlade din e-mail adresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du skulle være den heldige vinder. Jeg sender kun til adresser i Danmark.
Vinderen udtrækkes onsdag d. 2. juli. 2014.

8 kommentarer:

  1. Den lyder spændende :) jeg har læst Julie Hastrups krimier om Rebekka Holm med stor glæde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nu set mange 5 stjernede anmeldelser af bogen, så den er lige blevet rykket længere op på min TBR.

      Slet
  2. Den lyder spændende. Hmmm, den bedste bog jeg har læst år.... Det må enten blive Lykkens datter af Isabel Allende eller 'The Twelve' af Justin Cronin..... Det var lidt snyd, men de bare rigtig gode begge to :)

    sidselbuchodgaard@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må godt snyde ;) Det kan være svært at vælge mellem alle de gode bøger der er der ude.

      Slet
  3. Åh, det er jo svært kun at nævne én, da jeg har fået læst en del rigtig gode bøger indtil videre i år. Den bog jeg har sværest ved at slippe, og få ud af mine tanker er dog helt sikkert "Vores ø" af Tracey Garvis Graves. Jeg læste den i februar ud i én kør, og mine tanker kredser stadig om den mindst én gang om dagen. Den har simpelthen bare sat sig fuldstændig fast i mig! :)

    - Boghjørnet // Simone Hagemann
    funny94girl@hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. "Vores ø" har jeg hørt meget godt om og den har længe været på min ønskeliste.

      Slet
  4. Uhh...der er mange men skal jeg vælge her og nu må det være En mand der hedder Ove :)

    saspigen2@live.dk
    livetidukkehuset.blogspot.dk

    SvarSlet
  5. På beskrivelsen lyder den lidt som Jonas Jonassons bøger om "Den hundrede årige..." og "Analfabeten..." Sådan lidt tragikomisk?

    SvarSlet