fredag den 25. juli 2014

#fredagsbog d. 25. juli 2014.

Sommerferien i år sluttede lidt tidligere end planlagt, da høsten startede 14 dage tidligere end normalt. Heldigvis nåede vi at få nogle rigtig dejlige og meget varme dage i sommerhuset, inden vi måtte tage hjem igen. Jeg medbragte 5 bøger og vender hjem med én ulæst i tasken. Så det er selvfølgelig den ulæste bog jeg har tænkt mig at gå i gang med i denne weekend. Bogen er:

Mikkel Birkegaard - Fra drømmenes bog. Bogen er en genlæsning, jeg læste den første gang for 2 år siden. Bogen er også en del af min læseliste til juli måned, hvor temaet er bøger der handler om bøger.

Af samme forfatter har jeg læst "Libri di Luca", som jeg også lige har genlæst og "Over mit lig", som jeg aldrig nogensinde kommer til at læse igen, den var skrækkelig.

"Fra drømmenes bog" foregår i København i 1846. Efter faderens mystiske død, kommer fortælleren i lære hos pantelåneren, bogrestauratøren og privatdetektiven Mortimer Welles. Faderen arbejdede som embedsmand i landets bogministerium og efterlod en meget særlig bog, der har forbindelse til noget faderen kaldte Biblioteket og nu går den vilde opklarings jagt for at finde ud af hvad eller hvem Biblioteket er.

Jeg husker "Fra drømmendes bog", som en virkelig godt skrevet og spændende bog.


God høst, god sommer og god læselyst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar