fredag den 4. juli 2014

#fredagsbog d. 4. juli 2014.

Jeg har i den seneste tid været ramt af en ulyst til at læse og en trang til at se Jane Austen mini-serier på YouTube i stedet for at læse. Men efter at have læst Katarina Bivalds skønne bog Læserne fra Broken Wheel anbefaler, føler jeg, at jeg har fået læsegejsten tilbage.

Bogen jeg vil forsøge at læse denne weekend er:

Robin Sloan - Mr. Penumbra´s 24 hours Bookstore. Juli måneds læsetema, har jeg jo valgt skal være bøger der handler om bøger og denne bog passer jo perfekt til temaet.

Jeg ved ikke ret meget om den, andet end, at den handler om Clay, der får arbejde i en noget speciel boghandel. Han finder hurtig ud af, at det ikke er en helt almindelig boghandel. Den har åbent hele døgnet og kunderne køber næsten aldrig noget, men bytter i stedet mærkelige bøger, som han ikke må kigge i.

Jeg er meget imponeret af omslaget, der er glow-in-the-Dark. Det synes jeg er en enorm sej detalje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar