mandag den 6. oktober 2014

Bøger læst i uge 40-2014.

I ugens løb har jeg læst/ genlæst tre af bøgerne fra "Nattens hus"- serien af P.C. Cast og Kirstin Cast. Bøgerne er ekstremt hurtige at læse, men jeg vil lave et separat indlæg, når jeg har læst de bøger jeg har i serien ( jeg mangler bog nummer 11 og 12).
 


Jesper Bugge Kold - Vintermænd. Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine. Bøger om Anden Verdenskrig interesserer mig ikke som sådan, det der tiltrak mig ved bogen var, at jeg ikke tidligere, har læst om krigen fra tysk synspunkt og det lød utrolig interessant.

Jeg synes det er en uhyre godt skrevet bog, som har givet mig virkelig meget at tænke over. Bogen er på ingen måde følelsesladet, men meget nøgtern og ligefrem i sin beretning og det fungerer hundrede gange bedre for mig, end hvis den ene og alene havde kørt på følelserne. Oplysningerne i bogen synes godt researchet og især de meget voldsomme beskrivelserne fra krigszonerne virker meget troværdige.

I bogen følger vi to tyske brødre og hvordan deres liv former sig under Anden Verdenskrig. Ingen af dem er tilhængere eller sympatiserer på nogen måde med nazisterne, men for at overleve bliver de begge tvunget ud i beslutninger, der får barske konsekvenser for resten af deres liv.

Bogen beskriver hvordan brødrene ser deres eget land blive grebet af vanvid og hvordan de oplever at børnene og store dele af deres landsmænd, blive hjernevasket og vildført af Hitler og hans parti. De opdager hvordan krigen forplanter sig til deres eget liv og ganske langsomt ændrer dem personligt, til noget de aldrig selv ville have troet.

Vintermænd får 5/5 stjerner.

Henrik Ibsen - En Folkefiende. På mit litteratur kursus har vi nu bevæget os fra bondedigteren Knud Hjortø til dramatikeren Henrik Ibsen. Grunden til at vi inddrager Ibsen, selv om han jo er norsk. Er at Norge jo længe havde været en del af det danske kongedømme. Det var godt nok ikke tilfældet i Ibsens levetid, hvor Norge kom under svensk forfatning. Men Ibsen havde stadig stort tilhørs forhold til Danmark blandt andet, havde han af flere omgange ansættelse ved Det Kongelige Teater i København.

Da "En Folkfiende" er et skuespil, der netop i øjeblikket bliver opført i en nyfortolkning på Aalborg Teater, har jeg valgt, at lytte til stykket som lydbog. Den udgave jeg fandt på Itunes er på norsk, men det gav ingen forståelses problemer overhovedet. Det norske sprog er helt forjættende at lytte til, så syngende og blødt. Jeg er imponeret over at et skuespil der er skrevet i 1882, behandler en situation, der stadig er aktuel den dag i dag

Skuespillet handler om lægen og idealisten Tomas Stockmann, der opdager, at vandet i byens ny anlagte og berømte Kurbadet, som er hele byens levegrundlag, er forgiftet og problemstillingen i gennem hele stykket er, at han mener der skal gøres noget, men ikke har for øje, at hele byen derved går fallit. Modpolen er byens amtmand Peter, der er Tomas bror, han vil have det hele dysset ned og helt lade som ingen ting og bag ham har han hele byens borgerskab. Så det bliver lægen mod "den kompakte majoritet".

Stykket er skrevet for at skabe debat, der kommer aldrig nogen løsning på problemet i stykket og det er ret frustrerende som læser/lytter/tilskuer. Men sådan er virkeligheden jo også, der er ikke altid lige den gyldne løsningen på det problemer der opstår i samfundet og tit er spørgsmålet, hvem skal tilgodeses flertallet eller individet?

En folkefiende får 4/5 stjerner.

Knud Hjortø - To verdener. Bogen er oprindelig udgivet i 1905. Dette er en genudgivelse fra 2008, hvor forlaget heldigvis har valgt at bibeholde, forfatterens noget specielle lydskriftagtige stavning. Forfatteren er ikke kendt for sine handlingsmættede historier og jeg synes da også denne blev forfærdelig lang i spyttet med alle de lange psykoanalytiske passager.

Bogen er en psykologisk roman, der følger hvad der sker i ægteskabet mellem den yngre, mere levende og fritænkende Helga og den ældre gymnasielærer Hr. Gandlev, der er en noget udbrændt stjerne på byens akademiske himmel. Helga er talentfuld maler og befinder sig ikke godt i ægteskabet, hun vil ud og realisere sit talent, meget mod den gængse kvindeopfattelse på den tid og Gandlevs stilstand i livet kommer til at stå i kontrast mtil dette.

Jeg er rigtig glad for at have stiftet bekendtskab med Hjortøs forfatterskab og jeg sætter pris på at have læst nogle af hans tekster.

To verdener får 3/5 stjerner.

James Frey og Nils Johnson-Shelton - Kaldet. Første bog i trilogien "Endgame". Jeg har fået bogen som anmeldereksemplar af forlaget Rosinante&Co. Bogen udkommer d. 7. oktober kl. 16.00.

Udover at være en utrolig spændende og fast paced science fiction roman, er "Endgame" også et realityspil. Hvor læseren kan deltage i at løse gåder og talkoder. Jeg må indrømme, at den del forvirrede mig, men hvis man logger ind på en af de hjemmesider, der er listet i bogen, kan det være der er yderligere forklaring på, hvordan man deltager. Skulle man komme forbi Ceasar Palace i Las Vegas, har man mulighed for at se præmien, de 500.000 $ i guld, udstillet.

Selve handlingen i bogen centrerer sig om jordens undergang, der varsles ved 12 meteornedslag rundt omkring i verden. Disse meteornedslag er også startskuddet til de 12 Spillere, til at kampen for at overleve er gået i gang. De tolv Spillere nedstammer i lige linje fra de 12 oprindelige folkeslag, der igen er direkte efterkommere af rumvæsner. Det de kæmper for er retten til at overleve, for det er nemlig kun vinderens slægt, der får lov at overleve jordens undergangen alle andre mennesker dør.

Bogen er en blanding af eventyrelementer a la Indiana Jones, teknologi som i James Bond og et nådesløst og blodigt teenagebesat spil som i Hunger Games tilføjet lidt af Erik von Dänikens teorier om, at alle jorden store kulturskatte, som pyramiderne, Stonehenge etc. er lavet af rumvæsner . Der er fart over feltet fra start til slut og jeg var 100% fanget ind af denne hæsblæsende sudoku-agtige historie. Tal spiller en meget stor rolle og dominerer mange af de spor Spillerne følger. Bogen var slet ikke til at slippe igen, da jeg først havde begyndt.

Jeg var dog lidt skuffet over, at personernes karakterer og roller i bogen var så nemme at aflure. Allerede fra start stod det klart, hvem der var gode og hvem der var onde. Jeg må sige, at det på ingen måde overraskede mig, at den amerikanske Spiller, meget hurtig fremstod som bogens egentlige hovedperson og der var nogle andre nationalitets klicher og fordomme, som jeg ikke synes var så heldige. Jeg ville så gerne have haft et mere nuanceret persongalleri, så der var lidt mere spænding omkring, hvem man skulle holde med.

Endgame får 3/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Hold da helt op, hvor har du fået læst mange bøger i denne uge! - Hvor er du sej! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt snyd, for de to af dem var jeg næsten færdig med sidste weekend, jeg manglede bare lige et par sider i hver. Så det ser vildere ud end det er :)

      Slet