tirsdag den 7. oktober 2014

Bogkøb i oktober 2014. (Brugte bøger).


Josefine Ottesen - Dragens kys og Regnbuestenen. Begge bøger er købt til min ældste datter på kræmmermarked i Birkelse sidste weekend. Hvor vi var i forbindelse med et fodboldstævne.

Hun har tidligere læst forfatterens "Krigerprinsessen"-bøger og var meget begejstret for dem og da vi faldt over disse to bøger i rigtig pæne udgaver til 10,- kr. stykket, måtte vi bare købe dem.

Jenny Oldfield - Min magiske pony serien. Bøgerne er købt til
samme kræmmermarked og af samme sælger som Ottesens bøger. De er købt til min næst ældste datter. Hun går i anden klasse og hendes læsning går ikke helt så nemt. Derfor prøver jeg så vidt muligt, at motivere hende til selv, at prøve at læse, ved at købe letlæsningsbøger, der ser spændende ud og som kan fange hendes interesse og denne gang var det disse fine pony-bøger med fint glimmer og som også var i rigtig fin stand.

Anne Brontë - Fruen til Wildfell Hall bind 1 + 2. Bøgerne er købt i genbrugs butik i Hjørring, da jeg var afsted med min mand for at finde udklædningstøj til en 70´er fest vi var til i september. Jeg lagde bøgerne på reolen og glemte alt om dem.

Jeg har læst "Jane Eyre" af Charlotte Brontë og "Stormfulde højder" af Emily Brontë, Så da jeg så denne to binds udgave, synes jeg det var på tide, at læse noget fra den sidste søsters hånd. Det er nogle meget lasede og slidte udgaver, men jeg håber det er en indikation for, at bøgerne har været vellidte og læst mange gange.

Lisa See - Blomsternettet. Endnu en bog til min samling af bøger med relation til Kina. Bøgerne er købt på samme tur, som jeg fandt Brontë bøgerne.

Jeg har just lige i sidste måned læst "Pigerne fra Shanghai" og denne her lød utrolig spændende fordi, det er en krimi og jeg blev nysgerrig efter at se, hvordan forfatter griber den genre an.

http://bachsbooks.blogspot.dk/2014/12/bger-lst-i-uge-48-2014.htmlP.D James - Døden kommer til Pemberley. Bogen har jeg fået af  en veninde, som rigtig gerne ville høre min mening om den. Jeg har fra alle steder hørt utrolig meget dårlig om den og jeg tror min tilgang til bogen vil være, at det må være en parodi på en krimi. Mon det kan redde oplevelsen... Det er nok ikke lige den første bog jeg kaster mig over.

2 kommentarer:

  1. Årh, Dragens Kys...... Den havde jeg helt glemt, men er ret overbevist om at jeg har læst den for maaaaaaange år siden, og jeg var vist også ret så vild med den. Tak fordi du lige mindede mig om en af mine store barndoms-læse-oplevelser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt med børn, så har man en undskyldning for at købe og læse børnebøger igen ;)

      Slet