fredag den 31. oktober 2014

#fredagsbog d. 31. oktober 2014.

Efter en måned med Halloween-tema, hvor jeg blandt andet har læst en spændende vampyr-antologi. Bruger jeg denne sidste dag i måneden til at starte på en mindre bloddryppende og dyster læseliste.


John Stephens tredje bog i "Bøger fra begyndelsen"-trilogien "Den kulsorte protokol" har verdenspremiere i Danmark d. 6. november og derfor vil jeg benytte weekenden til, at læse de to første bøger " Det smaragdgrønne atlas" og "Den rubinrøde krønike".

Trilogien handler om de tre børn Kate, Michael og Emma. Deres forældre er forsvundet og de sidste 10 år, er de blevet sendt fra det ene børnehjem til det andet. Indtil de ender på Dr. Pyms børnehjem.

Jeg startede på "Det samragdgrønne atlas" i går aftes og jeg kan allerede godt se, hvorfor forfatteren er blevet kritiseret for at efterligne J.K. Rowling. Men kan en forfatter overhovedet skrive om magi og trolddom uden at blive sammenlignet med Harry Potter? Jeg er spændt på at læse videre, for jeg synes historien virker rigtig god.

God weekend og god læselyst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar