lørdag den 4. oktober 2014

Lækkerier i postkassen #4.

Den 7. oktober kl. 16.00 i 30 forskellige lande, går startskuddet til en meget speciel skattejagt. En skattejagt der både foregår i bog trilogien "Endgame" skrevet af James Frey og Nils Johnson-Shelton og i den virkelige verden. Spillet "Endgame" er til dels fiktion, men der er også virkelige oplysninger i bøgerne, så læserne af bogen kan lege med og løse gåder og talkoder og måske ende med, at vinde de 500.000 $ i guld, der er udlovet i præmie.

Selve historien i bogen, er bygget op omkring 12 urgamle slægter, der nedstammer fra rumvæsner og nu mens jorden går under, skal kæmpe for sin egen slægts overlevelse. De 12 spillere må ikke være ældre end 20 eller yngre end 13. De er mennesker, som os andre, både gode og onde. Signalet til at spillet er i gang er 12 meteor nedslag tæt på spillernes hjem. Hver meteor indeholder en kodet besked til de udvalgte.

Senere på året lancerer Google en Endgame mobilspils-app, baseret på bøgernes handling og det amerikanske filmselskab 20th Century Fox, har allerede købt filmrettighederne til trilogien.

Jeg er utrolig spændt på at følge al virakken omkring bogen og hele konceptet. Der er virkelig lagt mange ressourcer i markedsføringen og det lyder utrolig spændende.

Der er selvfølgelig også risiko for et gigantisk flop, hvis der ikke er nogen der spiller med og det hele falder til jorden. Det er meget svært at gennemtvinge at noget bliver kult og populært, selv med den bedste markedsføringsstrategi.

Jeg elsker gimmicks, som den sorte æske med guld/chokolademønten, jeg modtog for en uge siden, der pirrer nysgerrigheden. Jeg glæder mig meget til at læse bogen. Stor tak til Rosinante&Co for at sende bogen til mig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar