onsdag den 22. oktober 2014

Lækkerier i postkassen #6.

I øjeblikket er min 5 årige datter inde i en eventyrfase. Vi læser eventyr hver aften, hendes favoritter er "Tornerose" og "Snehvide", som vi læser igen og igen i "Ælle Bælle"-seriens udgaver. Så det passer så fint, at Forlaget Alvilda, har været så søde at sende Peter Madsens "Eventyrbogen", hvor han har samlet og genfortalt 25 klassiske eventyr.

Bogen er rigt illustreret med Peter Madsens meget genkendelige og utrolig stemningsfulde tegninger, også kendt fra de fantastiske Valhalla-tegneserier, der i farverige og humoristiske tegninger, fortæller historierne om de nordiske guder, samt børnebøgerne "Troldeliv", der er udgivet sammen med Sissel Bøe og som jeg købte et par stykker af på BogForum sidste år.

Det er en fantastisk indbydende og flot bog, som jeg glæder mig til at starte med, at læse for min datter allerede i aften. Tusind tak til forlaget!

For ganske nyligt modtog jeg forfatteren Jojo Moyes bog "En plus en" fra forlaget Rosinante&Co og nu har forlaget været så søde, at sende "Honeymoon i Paris" fra samme forfatters hånd.

I “Honeymoon i Paris” følger vi to forhold, som trods et lille århundrede griber ind i hinanden. Sophie, en pige fra provinsen, som bliver dybt forelsket i kunstneren Edouard. En forelskelse som bringer uanede komplikationer med sig.

Liv følger Sophies fodspor mange år senere, da hendes bryllupsrejse til Paris ikke just er så romantisk, som hun håbede. Liv har giftet sig med arkitekten David, som hun blot har kendt i tre måneder.

Mange tak til forlaget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar