onsdag den 22. oktober 2014

P.C. Cast og Kristin Cast - Nattens Hus serien.

Efter at have læst de første syv bøger og det halve af nummer otte. Trænger jeg til en pause fra denne serie. Det er lige så stille blevet sværere og sværere at opretholde begejstringen og lysten til at fortsætte og jeg er nu kørt helt fast halvvejs i bog nummer otte.

Den sidste bog, bog nummer tolv, udkommer til næste år. Det er muligt, at jeg senere får lyst til, at læse serien færdig, men lige nu trænger jeg til, at læse noget med mere substans.

 
Jeg har et meget ambivalent forhold til serien. Jeg synes mange af personerne var enormt irriterende og umodne. Der var alt for mange personer med, der efter min mening ikke havde nogen egentlig funktion og derfor kunne  de med fordel have være blevet slået sammen til bare et par stykker. Jeg hadede, at serien fokuserede så meget på den evige og meget trivielle, seksuelle spændingen mellem heltinderne og deres to eller tre kærlighedsemner, det var synd at der blev brugt så meget tid på det, når nu selve historien var så underholdene.

Til gengæld elskede jeg den fantasyverden forfatterne havde bygget op. Denne blanding af græsk,  indiansk og nordisk mytologi var utrolig spændende og selve historien, der på intet tidspunkt blev ensformig, men som blev ved med at udvikle sig i nye retninger gjorde, at jeg ønskede at læse videre så længe, på trods af de ting jeg ikke kunne lide.

Bogen foregår i en verden, hvor enkelte teenagere på et tidspunkt i puberteten begynder, at udvikle sig til at blive vampyrer. De får en pandetatovering, som mærker dem som vampyrynglinge og så bliver de sendt i vampyrskole, kaldet Nattens Hus. De skal være i nærheden af voksne vampyrer for at kunne udvikle sig ellers dør de. Nogle ynglinge dør alligevel på skolen, fordi deres kroppe ikke kan klare den hårde udvikling til vampyr. Hovedpersonen Zoye bliver mærket som vampyr og det viser sig hun på grund af hendes indianske aner, har meget specielle evner og hun og hendes venner kastes nu ud i et hæsblæsende eventyr for at redde verden fra det Mørke.

Det der sprang mig mest i øjnene, da jeg startede med at læse bøgerne, var det meget barnlige, platte og vulgære sprog ,  Blandt andet forekommer ord som "røvbolle", hovedpersonen refererer til deres problemer som noget "prutfis" og en fyr havde en "namset røv". På mig virkede det, som om forfatterne forsøgt alt for hårdt, at være hip med de unges sprog og på den måde ender med, at tale ned til deres læsere. Heldigvis blev sproget efter et par bøger mere afdæmpet, men det irriterede mig alligevel hver gang ord i samme stil dukkede op.

Underholdene serie, men den er simpelthen alt for lang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar