onsdag den 19. november 2014

John Stephens - Bøger fra Begyndelsen-trilogien.

Trilogien består af bøgerne, Det smaragdgrønne Atlas, Den rubinrøde Krønike og Den kulsorte Protokol.



Bøgerne følger de tre søskende Kate, Michael og Emma. For ti år siden blev de forladt af deres forældre og har siden da flyttet fra det ene elendige børnehjem til det andet. De håber og tror på at deres forældre lever og en dag vil komme efter dem. De ender til sidst på et børnehjem bestyret af den mystiske Dr. Pym og her starter deres eventyr for alvor, da de finder ud af de hver i sær er vogtere for hver en af de magiske og magtfulde "Bøger fra Begyndelsen".

Selve den overliggende historie om bøgerne og børnenes jagt på dem, var rigtig spændende og underholdende. Jeg kunne rigtig godt lide, at følge de tre søskende og deres udvikling indbyrdes og hver for sig. Deres personligheder kom klart til udtryk gennem teksten, men også via deres handlinger. Kate er den der har fået ansvaret for de to andre, hun er den alvorlige og ansvarsfulde. Michael er den tænksomme, der analyserer og planlægger og Emma, den yngste, er den handlekraftige og udfarende.

Men jeg synes forfatteren ville for meget og trak historien i alt for mange retninger og det gjorde fortællingen forvirrende. Nogle steder efterlod det løse ender og fik historien til at virke en anelse forhastet til slut. For eksempel fandt jeg aldrig ud af, hvorfor Gabriel er knyttet så tæt til lige præcis Emma. Det er heldig at han er, da det har stor betydning for slutningen, men hvorfor?

I bøgerne kunne jeg genkende indflydelse fra mange kendte værker og klassiske eventyr og jeg synes, det nogle gange tog lidt overhånd. Men da jeg er meget ældre end målgruppen og derfor har større læseerfaring, tror jeg ikke, det har noget at sige for de yngre læseres oplevelse at historien.

Der er dog en lille ting, som altid irriterer mig gevaldigt og som jeg gentagende gange møder i bøger om børn/unge og voksne. Der står flere gange, at Gabriel sætter sig på hug for, at være i øjenhøjde med Emma, der er tolv år gammel. Min søn er tolv og hvis jeg sætter mig på hug foran ham, er jeg cirka på højde med hans mave. Jeg ved godt, at Emma er beskrevet som lille og spinkel og Gabriel som en enormt stor mand, men alligevel.

Det var en underholdende serie, der på trods af den stor indflydelse fra andre bøger, havde et unikt og spændende plot og et godt persongalleri, men med nogle løse ender her og der.

Hele serien får 3/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Åh, har 1eren liggende, men kom aldrig helt igang da jeg liiige fik et par Percy Jackson bind, jeg skulle gennem først. Tak for reminderen.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har endnu ikke fået læst noget af Rick Riordan, men har hørt meget om hans serier.

      Slet