mandag den 24. november 2014

Lækkerier i postkassen #9.

Eller øh...bøger jeg ikke fik med hjem fra bogbloggertræffet.

Da jeg var til bogbloggertræf i slutningen af september i Aalborg blev alle deltagere, som beskrevet i et tidligere indlæg, begavet ud over alle grænser med bøger fra diverse forlag.

Blandt de glade og gavmilde givere var også Politikens Forlag, men desværre var pakken indeholdende Sigge Eklunds spændingsroman "Ind i Labyrinten" strandet på posthuset, så vi ikke fik den med den dag.

Heldigvis var de søde og dygtige arrangører af træffet Karin, Rikke , Simone og Irene meget behjælpelige med at få delt bøgerne ud efterfølgende og jeg kunne afhente bogen hos Rikke i søndags sammen med forfatteren Rikke Schubarts fantasybog "Bid", der er første bog i en vampyr-trilogi udgivet på forlaget Valeta.

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig virkelig også til snart at modtage min egen kopi af "Ind i Labyrinten". Den lyder simpelthen så spændende, og jeg har glædet mig til at læse den fra lang tid før den overhovedet kom på dansk. Så nu håber jeg virkelig bare, den kan leve op til mine forventninger ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. So many books, not enough time to read. "Ind i labyrinten" lyder utrolig spændende og nervepirrende :)

      Slet