fredag den 5. december 2014

#fredagsbog d. 5. december 2014.

Da jeg lavede min december læseliste i starten af sidste uge og gav et bud på hvilke bøger jeg ville læse i december, bar det indlæg tydelig præg af, at jeg endnu ikke var kommet i julehumør. Nu en uge efter, har julestemningen lige så langsomt sneget sig ind på mig og jeg har fået lyst til, at læse julebøger.

Derfor er mine bøger denne weekend følgende:


Sabrina Mose - Rejsen til Julemandens værksted. Historien om den lille nisse Filur, der bliver kaldt til Julemandens værksted og derfor må ud på en lang og farefuld rejse. Jeg har foreløbig læst de første 5 kapitler og jeg må sige at jeg nyder den lige så meget som børnene. Den er nok bedst som oplæsning til de lidt større børn, da Lix-tallet er meget højt og sproget er meget avanceret.

Jostein Gaarder - The Christmas Mystery. Jeg købte bogen sidste jul, men fik ikke tid til at læse den, så i år skal det være. Jeg elskede "sofies verden" da jeg læste den for mange år siden og jeg glæder mig til at besøge Jostein Gaarders univers igen.

Paloma Estrada - Kanel, en sober og tankevækkende julekalenderkrimi. Jeg ved intet om denne lille røde bog og jeg glæder mig til at finde ud af hvad den handler om.

God weekend og god læselyst!

4 kommentarer:

  1. Fedt med en weekend fuld af julelæsning. Det lyder i hvert fald virkelig hyggeligt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt sne ville fuldende hyggen, men den må jeg nok bare tænke mig til ;)

      Slet
  2. Ej hvor jeg misunder din julelæsning! Jeg har ingen deciderede julebøger (må jeg lave om på til næste år) Denne fredag læser jeg "Landline" af Rainbow Rowell:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du er heldig, kan du måske finde nogle julebøger til billige penge efter jul ;) Jeg har lige læst Eleanor & Park af Rainbow Rowel, hun skriver rigtig godt.

      Slet