tirsdag den 9. december 2014

Secret Santa 2014.

For en lille måned siden postede Sabina fra bloggen Frk. Hyms et indlæg, hvor man kunne melde sig til, hvis man ville være med i en omgang boglig-Secret Santa. Ideen var, at man med en lille pakke til max. 150 kr. kunne overraske og glæde en person ude i bogbloggerland. Det lød som et rigtig hyggeligt koncept, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville deltage.

I dag ankom min overraskelse så og den er sendt af Marie fra bloggen Læsehesten. Det er så længe siden, at jeg sendte mine bogønsker pr. e-mail og jeg havde rent glemt, hvilke bøger jeg havde skrevet. Derfor var spændingen også stor, da jeg åbnede gaven.

Bogen er den danske udgave af "Let it snow" Af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. Jeg er i øjeblikket inde i en periode, hvor jeg har meget lyst til at læse julebøger, så det kunne næsten ikke passe bedre. Med i pakken var også lidt dejligt guf, som mine søde børn hurtig tog sig kærligt af.

Jeg synes postvæsnet havde været noget hård ved pakken og den havde fået nogle knubs undervejs. Men jeg er rigtig glad for min nye bog. Tak til min Secret Santa Marie og ikke mindst til Sabina for at organisere det hele!

6 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt, du har fået en bog, du virkelig gerne ville læse. Og så er det jo bare perfekt at modtage den i december, hvor du allerede har lyst til at læse julebøger. Jeg glæder mig meget til at høre din mening om den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt perfekt :) Jeg har allerede gået og dimlet lidt om hvilken julebog jeg nu skulle læse, for jeg må indrømme at "The Christmas Mystery" bare ikke fanger mig lige i øjeblikket.

      Slet
  2. Ej, det ville jeg da gerne have været med til. Hvorfor opdager jeg aldrig sådan noget ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ, sådan kan jeg også have det nogle gange, når jeg synes noget spændende er gået min næse forbi. Hvis Sabina gentager succesen næste år, så er jeg helt sikkert med igen :)

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for at du kan bruge den. Jeg tænkte at det vil være en oplagt bog her op til jul :)

    Det var godt at den kom frem. For jeg var lidt nervøs for om den vil klare turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ramte lige plet :) Jeg synes godt nok de havde været meget hårdhændede med den og jeg ånder også altid lettet op når min pakke er nået uskadt frem til modtageren.

      Slet