torsdag den 29. januar 2015

70 års dagen for befrielsen af Auschwitz.

I tirsdags d. 27. januar var det 70 års dagen for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz. For at markere dagen, har jeg læst to bøger om den berygtede koncentrationslejr.


Bergit Forchhammers - Før Auschwitz. Bogen er købt på bogudsalg for mange år siden.

Bogen er en dokumentarisk historie om ægteparret Luise og Adolf Oppenheimer. Luise er arier og Adolf er jøde. Til at starte med, tror Adolf ikke selv han er i fare, da han kæmpede for sit fædreland under Første Verdenskrig og er en yderst respektabel og agtværdig borger. Men langsomt går det op for dem hvor alvorlig deres situation er.

Historien fortælles gennem parrets breve til hinanden og til offentlige instanser og forskellige hjælpeorganisationer og beskriver deres håbeløse kamp, for at få Adolf reddet ud af Tyskland inden det er for sent.

Gennem brevene og forordningerne, kan man også følge den vanvittige eskalering af jødeforfølgelserne. Der fra at omfatte krav om, at jøder skal handle i bestemte af staten anviste købmandsbutikker, ender med at arier, der har mistet deres huse i bombardementerne, uden videre kan kræve at få jøders huse og ejendomme og ender med at jøderne deporteres og slås ihjel.

Det er en tankevækkende bog, der meget godt beskriver det vanvid Hitler satte i gang.

Bergit Forchhammer har skrevet flere selvbiografiske bøger og hun lyder, som en kvinde, der har levet et begivenhedrigt og spændende liv. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at læse flere af hendes bøger på et tidspunkt

5/5 stjerner.

Tadeusz Borowski - Hos os i Auschwitz, og andre historierJeg kan ikke huske, hvor jeg har bogen fra. 

Det er overvældende grusomme og ærlige fortællinger, om den polske forfatters oplevelser i de forskellige lejre han boede i under krigen. Det hele bliver fortalt meget nøgternt og det er barske sager.

Bland andet fortæller han om den konstante strøm af transporttoge med deporterede jøder til gaskamrene, der var dagligt. Som tvangsarbejder var han var med i en af de arbejdsgrupper, der gennede de deporterede ud af vognene og tog deres bagage, tøj og sko fra dem inden de skulle i gaskamrene.

Selv om forfatteren overlevede lejrenes rædsler, kom han ikke levende fra det. Han begik selvmord i hjemmet i Warszawa i 1951.

Begge bøger berørte mig dybt. Jeg har ikke kunnet slippe de ting, der blev beskrevet og de gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg for første gang i mange år, havde mareridt natten efter jeg havde læst "Hos os i Auschwitz". Meget bevægende læsning.

4/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Når man ved at det virkelig er sket, sætter det spor i læseren! Der er så mange frygtelige historier fra den tid, at det næsten er ubærligt:(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo mere jeg læser om det, jo mindre forstår jeg af, hvordan det kunne lade sig gøre at slå 6 millioner mennesker ihjel på fire år. Det er forfærdeligt at tænke på!

      Slet