mandag den 5. januar 2015

Bøger læst i uge 1-2015

I december måned kunne jeg mærke at jeg var blevet mættet af at læse og at jeg nærmest følte det som en sur pligt, når jeg samlede en bog op. Derfor tog jeg en beslutning om, helt at holde ferie fra læsningen, mens børnene havde juleferie. Det var ikke helt så let som det lyder, for det er blevet en indgroet vane for mig, når jeg sætter mig ned i bare fem minutter, at jeg altid tager en bog i hånden og pludselig skulle jeg få den tid til at gå med noget andet. Men heldigvis blev resultatet, at jeg langt fra fik læst så meget som jeg plejer, men at jeg fik lysten til at læse tilbage og nu er klar til endnu et dejligt læseår.


I løbet af juleferien fik jeg lyttet til "Thuleselskabet" af Mads Peder Nordbo, det er en bog valgt af Mette Maria fra min Læseklub og derfor vil jeg vente med at skrive om den, til vi har diskuteret den sammen.

Før jul fik jeg tilsendt spændingsromanen "Eremitten" af Thomas Rydahl, den læste jeg færdig mellem jul og nytår og jeg har lavet et separat indlæg om den.

Eneste anden bog jeg fik læst mellem jul og nytår var "Ransom" af Chris Bradford, som jeg har valgte at vente med at skrive om til dette indlæg.

I uge 1 har jeg læst bog nummer fire og fem i Chris Bradfords Young Samurai-serie. Indlæg om hele serien følger, når jeg har fået læst de sidste tre bøger.

Chris Bradford - Bodyguard, Ransom. Jeg er altså stor fan af Chris Bradfords ungdomsspændingsserier. Da jeg var yngre var jeg meget til mysterium og eventyrbøger som De 5, De tre detektiver og Jan-bøgerne. Jeg er stor fan af Chris Bradfords ungdomsspændingsserier og har med stor fornøjelse læst de tre første bøger i hans Young Samurai-serie og er nu ved at læse de sidste fem.

Bodyguard er en ny serie han har startet. Jeg læste første bog i starten af 2014 og nu har jeg så læst bog nummer to også. Hovedpersonen er den 16 årige Connor, der er blevet ansat i et firma kaldet Buddyguard, der har specialiseret i at beskytte kendte børn og unge.

Hvor den sidste bog handler om politiske terrorister, handler historien denne gang om Somaliske pirater og skibskapringer. Bogen følger hovedpersonerne samtidig med, at den også følger skurkene. Hvilket jeg synes er rigtig interessant og informativt. Helt bestemt rigtig god og spændende underholdning.

Matthew Quick - Forgive Me, Leonard Peacock. Bogen er skrevet som et indlæg eller en kommentar til de mange tragiske skole-nedskydninger der har været i USA gennem årene. Forfatteren har også skrevet "The Silver Linings Playbook" som havde stor succes i biograferne sidste år.

Hovedpersonen er den unge mand Leonard Peacock. Han er en særling og meget ensom. Hans far er en afdanket rockstjerne og stofmisbruger og hans mor succesfuld karriere kvinde, så Leonard er stort set overladt til sig selv. Han har ingen social omgangskreds og omgås ikke sine medstuderende. På sin 18 års fødselsdag beslutter han sig for, at begå selvmord og med sig i døden vil han tage sin tidligere bedste ven.

Jeg har det altid rigtig skidt med ikke at kunne lide bøger, der behandler store og vigtige temaer og som alle roser til skyerne. Måske fordi jeg er bange for at virke følelseskold, når jeg indrømmer at historien overhovedet ikke rørte mig, når andre skriver, at de tudede hele vejen i gennem bogen. De anmeldelser jeg har læst er skrevet af amerikanere, så måske er det en kulturelforskel der gør, at jeg opfatter bogen helt anderledes?

Jeg synes bare slet ikke om forfatterens skrive og fortællerstil. Der er fodnoter på næsten hver side og jeg synes det gav en hakkende og afbrudt læsning, når man hele tiden skulle læse de små notater, som indeholdt ting, som egentlig lige så godt kunne have stået i selve teksten. Nogle steder var der skrevet et enkelt ord på en hel side eller teksten var skrevet som et digt. Jeg har stødt på lignende typografiske virkemidler i andre bøger, som f.eks Jonathan Safran Foers "Extremly loud and Incredibly close", hvor den form for typografi har en klar hensigt og understreger teksten. Her i bogen synes jeg ikke, det havde den samme effekt eller den helt store betydning for fortællingen. Det føltes lidt som om forfatteren prøvede for hårdt at gøre bogen speciel og anderledes.

1/5 stjerner.

4 kommentarer:

  1. Selvom du ikke kunne lide Forgive me, Leonard Peacock, så har din anmeldelse alligevel givet mig lyst til at læse den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være sjovt at høre din mening. For jeg har ikke kunnet finde nogen andre danske anmeldelser af den.

      Slet
  2. Det lyder som en rigtig god idé, at holde en lille pause fra læsningen. Det skal jo netop ikke være en sur pligt, men noget man ikke kan lade være med, fordi det er sjovt, og man hygger sig med det :)
    Ærgerligt du ikke var helt så begejstret for "Forgive me, Leonard Peacock", men præcis som Louise så gav din anmeldelse mig faktisk bare endnu mere lyst til at læse den, for at se hvad jeg selv synes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også meget overrasket over min reaktion, netop fordi den har så gode ratings på Goodreads. Men sådan er det tit med bøger jeg forventer meget af, så kan de nemt skuffe.

      Slet