mandag den 19. januar 2015

Bøger læst i uge 3-2015.


 
Det er blevet til to læste bøger og én lydbog i ugen der er gået. Lydbogen var en virkelig dårlig oplevelse, mens bøgerne bød på både en lidt skuffende og en meget barsk oplevelse.  Romanen "28 Dage" af David Safier er anmeldt her.

John Green - Paper Towns. Bogen er købt på The Book Depository. Af samme forfatter har jeg læst "The Fault in our Stars" og jeg har "Looking for Alaska" stående på ulæst på hylden.

Bogen handler om Quetin, der en aften bliver opsøgt af sin barndomsveninde Margo. De har ikke talt sammen i de ni år der er gået siden de sammen opdagede liget af en mand, der havde begået selvmord i det område, hvor de plejede at lege. Hun tager ham med på én nats vildt og spændende hævntogt og bagefter forsvinder hun sporløst. Margo har flere gange løbet hjemmefra, hvor hun har efterladt sig spor, der angiver hvor er taget hen og nu sætter Q og hans venner Ben og Radar alt ind på at finde spor, der kan hjælpe ham til at finde Margo.

Jeg synes bogen var okay god. Der var mange kloge citater og den var flere steder rigtig morsom og rigtig underholdende. Især den afsluttende road-trip var både rigtig sjov på en falde-på-halen-agtig måde, samtidig med at den portrætterede et hjertevarmt venskab mellem Q og hans venner.

Mit problem med bogen var, at jeg slet ikke forstod hovedpersonens motivation for at blive så besat af at finde Margo. Godt nok har han i alle de år de ikke har talt sammen, gået og været lidt småforelsket i hende, men derfra og så til at pjække fra skole og helt blive væk fra sin egen dimission, det var lidt langt ude efter min mening.

Modsat de fleste kunne jeg faktisk rigtig godt lide slutningen, da hele bogens budskab ligger i den slutning. Det med at personer man idealiserer ikke altid kan leve op til de forventninger man har og som der står flere steder lidt løst oversat "Du kan kun være dig og jeg kan kun være mig".

2/5 stjerner.

Deanna Raybourne - City of Jasmine. Jeg lyttet til bogen som lydbog, købt på Itunes, det vil jeg meget stærkt fraråde. Den eneste grund til at jeg fortsatte med at lytte var at lydbogen kostede mig 199,- kr.

Alt respekt for dem der har talefejl, men det er mig ubegribelig, hvorfor man vælger en med så fremtrædende talefejl som oplæser her. Hver gang der var et ord med V, PH eller F i et ord,sagde hun B i stedet. Det var meget distraherende, især når hovedpersonen hedder Evie (Ebie) og en meget fremtrædende biperson hedder Dove ( Dobb). Er i klar over hvor mange ord på engelsk der er med V, PH og F!? "Ebie libed her libe to the bullest". "Gabriel was the lobe ob her libe".

Bogen foregår i de brølende tyvere og handler om Evie, der efter at have mistet sin mand i Lusitania skibsforliset ( Lusitania var et passagerskib, der sejlede mellem New York og Liverpool, som blev sænket af en tysk ubåd i 1915 ). Evie prøver at komme videre med sit liv og at glemme den mand hun en gang elskede og som ændrede personlighed til det værre inden han omkom. Hun lærer at flyve og bliver en berømt aviatrix. På en af hendes fantastiske flyveturneer, får hun tilsendt et foto af hendes mand, der er taget efter han skulle have været død. Hun beslutter sig for at drage til Damaskus, hvor fotoet er taget, for at finde ud af om han stadig er i live.

Min mening om bogen er farvet af den ekstremt dårlige lydbogs oplevelse og jeg kan derfor ikke give en ordentlig bedømmelse af selve historien i øjeblikket. Planen er at jeg om noget tid genlæser bogen og venter med at bedømme den til da.

0/5 Stjerner.

4 kommentarer:

  1. Åh ja, Paper Towns! Jeg har været noget tilbageholdende med at få købt og læst den bog. Har haft en fornemmelse af at den ville skuffe mig efter jeg læste om den. Tror nu den får en chance en dag, og så må vi se.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er helt okay, men levede bare ikke op til mine forventninger til forfatteren efter at have læst The Fault in Our Stars. Jeg synes handlingen i Looking for Alaska lyder meget som Paper Towns om igen? Har du læst den?

      Slet
  2. Det er en æv-oplevelse med lydbogen, som også var ret dyr. Bogen lyder rigtig god, men kan godt forstå, at din mening er farvet af den dårlige oplæsning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så ærgerligt, for sådan en skrækkelig lydbog kan virkelig ødelægge hele ens oplevelse af boge. Jeg ved ikke hvorfor forlagene tit ikke gør så meget ud af deres lydbøger. Det synes jeg er en stor skam og også lidt synd for forfatteren.

      Slet