fredag den 9. januar 2015

#fredagsbog d. 9. januar 2015.

Hvor bliver det hyggeligt at sidde med en bog inde i varmen, mens stormen Dagmar raser udenfor vinduerne. Der er kun to ting på programmet denne weekend: den obligatoriske håndboldkamp søndag formiddag og så mødes Læsegruppen for anden gang søndag aften, så mon ikke jeg kan få læst en hel del, når jeg har hele fredagen og lørdagen til rådighed.


Jeg er godt i gang med min Mount TBR Reading Challenge og det er også to af bøgerne fra den liste, jeg vil fokusere på her i weekenden.

Den første bog er Deanna Raybournes historiske kærlighedsroman "City of Jasmine". Om en kvindelig pilot, hvis mand skulle have været omkommet i et skibsforlis, men en dag ser hun et foto af ham, taget efter forliset og hun drager ud for at finde ud af, hvad der virkelig er sket. Den lyder sindssygt god og spændende, jeg elsker sådan nogle romantiske mysteriebøger.

Den anden bog er en lille og nem ungdoms/børnebog af Liz Kessler der hedder "Has anyone seen Jessica Jenkins? ". Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad den handler om, men jeg faldt for det fine cover og jeg kunne godt bruge en letlæselig og underholdende historie at hygge med her i weekenden.

God weekend og god læselyst!

6 kommentarer:

  1. God weekend! og god fornøjelse med læsningen - de ser hyggelige ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og rigtig god weekend til dig :)

      Slet
  2. Rigtig god weekend og lækker læsning til dig også! :)

    SvarSlet
  3. Håber at du havde en hyggelig og stormfuld weekend med massere af læsning :-) 'City of Jasmine' lyder rigtig spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder som den helt perfekte blanding af mystik og kærlighed :)

      Slet