onsdag den 28. januar 2015

Lækkerier i postkassen #15.

For en uge siden søgte Plusbog 10 personer der havde lyst til at anmelde den nye bog "Hr Isakowitz´ Skat" af forfatteren Danny Wattin udgivet på Politikens Forlag og mellem alle dem der meldte sig, var jeg så heldig, at være en af de ti, der blev valgt.

Forlaget skriver:

DANNY WATTIN er vokset op i et trygt, svensk villakvarter - langt fra holocaust og jødeforfølgelse. Men da Danny som voksen slægtsforsker undersøger sin families fortid, opdager han, at der måske ikke er så langt endda.

Familiens excentriske skikkelser bærer alle på hjerteskærende historier om forfølgelse og flugt. Både den bordtennisspillende farfar Erwin og den rapkæftede, halvanden meter høje mormor Helga, ja, selv husvennen Kiewe med gevæksten på halsen er præget af en. Men én hemmelighed forbliver et mysterium for Danny, indtil han en dag kører til Polen med sin påståelige far og trætte søn: Hemmeligheden om Hr. Isakowitz' skat.

Jeg glæder mig til at læse og anmelde bogen, det lyder som en af de historier, der er svære at slippe igen og så skulle den være skrevet med et humoristisk glimt i øjet.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar