tirsdag den 20. januar 2015

Rikke Schubart - Bid.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Valeta og den var i den grad en behagelig overraskelse. Historien var meget medrivende og virkede meget gennemtænkt.

Det er egentlig lidt svært at forklare, hvad bogen handler om uden at give for meget af handlingen væk. Noget af bogen foregår i Italien i Rom og Venedig, men største delen af handlingen udspiller sig i velkendte gader rundt omkring i det indre København og så handler den om vampyrer.

Af mytologiske væsner og monstre har jeg en forkærlighed for vampyrer og har mødt dem i mange afskygninger i de bøger jeg har læst lige fra den oprindelige både dyriske og udspekulerede blodsugende væsen, til den blide og lidt mere menneskelige udgave, som kan leve på kunstigt fremstillet blod. I "Bid" er vampyrerne som i den gamle "Dracula" sensuelle, onde og forfatterinden har brugt mange af de vampyrkarakteristikas, som Bram Stoker også benytter sig af i hans klassiker.

Handlingens forløbet opleves gennem de forskellige personers øjne og vi får på den måde en god allround viden om hvad der foregår. Personerne i bogen giver ikke udtryk for ret mange følelser, men deres handlinger udtrykker det de føler, hvilket gav en filmmatisk ( et ord jeg selv har opfundet ?) feel til bogen.

Til at starte med var jeg noget forbeholden over for bogen, hvilket helt og holdent skyldes det meget lidt flatterende cover. Jeg synes det er alt for billigt og kliché og det viser slet ikke den dybde bogen rummer.

Jeg er ikke helt sikker på hvor mange bøger der er planlagt. Men jeg skal helt sikkert læse den næste bog, for det var helt sikkert noget af en cliffhanger forfatteren sluttede af med og jeg er meget spændt på hvor hun nu vil hen med historien.

4/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar