fredag den 2. januar 2015

Thomas Rydahl - Eremitten

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlagsgruppen Bindslev.

Forfatteren modtag BogForums debutantpris 2014 for bogen. I mange år har det været forfattere fra de store danske forlag, der har vundet prisen og derfor blev jeg ekstremt nysgerrig efter at læse, hvad Thomas Rydahl, kan siden han blev tildelt prisen i år.

Det er en spændingsroman, der foregår på den kendte kanariske ferieø Fuerteventura. Hovedpersonen er den ældre danske mand Erhard. Der har været bosat på øen over en årrække og kører taxi for et af de to lokale taxaselskaber. En bil bliver fundet på en af øens strande, med en død dreng i og Erhard der ellers har holdt sig for sig selv, der af navnet eremitten, kan ikke acceptere politiets halvhjertede opklaringsforsøg og begynder selv at prøve om han kan samle puslespillet.

Erhard er en meget atypisk helt. Han er gammel, han gør ikke altid det rigtige og han har mange fejl. Han er ikke særlig nem at holde af og dog, hen ad vejen kommer man som læser, overraskende nok alligevel til at føle mere og mere sympati for ham. Han er en meget interessant antihelt, fordi han hverken er politimand eller detektiv, men bare en gammel mand.

Til at starte med var bogen lidt for bizar for mig, det med ligets finger og hele halløjet omkring luderen og Rauls kæreste var lige ved at være for meget for mig. Der poppede til tider underlige ting op undervejs, men historien var da heldigvis mere normal de fleste steder. Bogen var ikke plot-drevet, men mere beskrivende og dvælede meget ved små detaljer, der ikke rigtig havde noget med handlingen at gøre. Det gjorde fortællingen meget langsommelig og til tider en smule kedsommelig, men er helt sikkert også det der adskiller denne bog fra alle de andre krimier og spændingsbøger der er i hobetal der ude.

Det var helt bestemt en meget anderledes og interessant krimi/spændingsroman, som holdt min interesse fanget og som gjorde læsningen spændende. Jeg synes langt fra jeg fik besvaret alle mine spørgsmål. Hentydninger og informationer blev givet meget flygtigt og jeg er langt fra sikker på, at jeg har tolket det læste korrekt. Det gør bogen endnu mere interessant for mig, fordi den allerede nu kalder på en genlæsning, der måske kan give mere afklaring på de ting jeg ikke helt forstod.

Jeg både frygter og håber at vi kommer til at høre mere til Erhard. For selv om jeg efterhånden har et ret anstrengt forhold de mange og uendelige kriminalserier der sprøjtes ud fra diverse forlag, så er Erhard, så en interessant og anderledes hovedperson, at jeg godt kunne tænke mig at følge ham i bare en bog mere.

3/5 stjerner.

6 kommentarer:

  1. Sikke en fin anmeldelse :) Jeg var heldig at vinde netop denne bog i løbet af december og indtil videre er jeg ikke begyndt på den. Men jeg tror ikke at der går alt for længe ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Ja, der var rig mulighed for at vinde gode bøger i december fra alle forlagene. Det var næsten slet ikke til at holde styr på :)

      Slet
  2. Er helt enig i din anmeldelse, jeg sad med samme tanker, da jeg læste bogen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en meget anderledes og spændende, men måske en lidt for lang bog ;)

      Slet
  3. Fedt endelig at læse en bogbloggers anmeldelse af Eremitten! Den er desværre nok ikke noget for mig:/

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ligger også uden for min comfort zone, men det var en fin oplevelse alligevel :)

      Slet