onsdag den 4. februar 2015

Bøger fra hele verden #5 ( Indien m.fl.)

På min litterære jordomrejse er jeg i mine onsdags indlæg, kommet til de sidste bøger, der handler om lande i Asien eller er skrevet af asiatiske forfattere.


Jeg har flest bøger fra Indien, som jeg synes er et spændende land at læse om, på grund af kontrasten mellem kolonitiden og det moderne Indien. De seneste år er der også begyndt, at komme bøger om Nordkorea. Det er skrækkelige, men også vigtige bøger om undertrykkelse, umenneskelige forhold og et vanvittigt og fanatisk diktatur. Jeg har yderligere et par bøger om Tibet ( som i min reol ikke står sammen med bøgerne fra Kina) og et par bøger af thailandske forfattere.

 
To bøger jeg har læst:

Tarquin Hall - The Case of the man who Died Laughing. Bogen er købt på Saxo.com sidst år eller forrige år.

Det er den anden bog i forfatterens krimi-serie om den lettere overvægtige og ikke så lidt selvglade og komiske privat detektiv Vish Puri også kendt som Indien svar på Agatha Christies Hercule Poirot. Han er ejer af et meget velset detektivbureau i New Delhi og løser indviklede mysterier og mordgåder. Hans kone og svigermor er heller ikke blege for at kaste sig ud i lidt opklarings arbejde på egen hånd, dog sjældent med Vishs billigelse.

Gennem disse små letlæslige og komiske krimier, får man et godt indblik i det moderne Indien, hvor traditioner og fornyelse forenes og giver både glæder og problemer.

Rani Manicka - Rismoderen. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har bogen fra. Det er mange år siden jeg har læst den, men jeg husker den som en utrolig god roman.

Bogen handler om den unge kvinde Lakshmi, der af sin familie i Ceylon bliver sendt til Malaya, for at blive gift med en 20 år ældre velhavende mand. Men da hun ankommer til Malaysia, finder hun ud af at han har løjet og faktisk er meget fattig og i store økonomiske vanskeligheder. Lakshmi er dog en fighter og får vent deres situation.

Hvis jeg husker rigtig, skrifter fortælleren i løbet af bogen, så læseren får historien fra flere vinkler og gennem flere generationer.

En bog jeg gerne vil læse:

Benjanun Sriduangkaew - Scale Bright. Bogen er en science fiction der foregår i Hong Kong, skrevet af en thailandsk forfatter, hvilket jeg synes lød rigtig spændende da jeg bestilte den. Jeg er ikke klar over om det er en mand eller kvinde, da det ikke er muligt at Google sig til et foto.

Efter jeg har købt bogen, har jeg opdaget, at der er meget kontrovers omkring denne forfatter, som åbenbart under forskellige alias har opført sig aggressivt og truende specifikt mod hvide mennesker på nettet. Jeg har ikke sat mig udførligt ind i, hvad det hele præcist handler om, men det ærgrer mig alligevel, da det måske kan påvirke min opfattelse af bogen.

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg kan ikke nære mig for at anbefale dig en Indien-bog... Læs Shantaram af Gregory David Roberts! Den er så skøn og barsk og eventyrlig. Man kan smage Indien, slummen, se de stærke farver - den er så god :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt med anbefalinger :) Og den lyder da godt nok barsk, den kommer på ønskelisten :)

      Slet
  2. Det ser ud som om jeg skal genoverveje mit bogkøbsstop for 2015 for du har lige givet mig lyst til at læse ham der Tarquin Hall. Han virker meget spændende.

    Tillad mig at knytte en kommentar til Shantaram, jeg prøvede at læse den, men den var for langsom i optrækket til jeg kunne blive færdig med den. Havde faktisk fået den anbefalet af en som synes den var fantastisk. Jeg må tværtimod krybe til korset og sige at den var mega kedelig.

    Med hensyn til Min Arabiske Rejse så kunne det være du kunne finde den antikvarisk.. Måske på antikvariat.net. Det var en ide der er værd at udforske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må prøve at lede efter Min Arabiske Rejse antikvarisk, når mit bogkøbsstop slutter her sidst i februar ;)

      Angående Taquin Hall, vil jeg lige nævne, at det desværre kun er de første to der fås med den forside. Bøgerne overgik til et andet forlag og fik helt andet forside design efter det.

      Jeg er for resten vild med alle dine smukke fotos fra min skønne fødeø. Det er helt nostalgisk at læse med på din blog.

      Slet