torsdag den 12. februar 2015

Lækkerier i postkassen #16.

Fra forlaget Rosinante&Co har jeg modtaget en dejlig bogpakke med Nayomi Munaweeras debut roman De tusind spejles ø, som foregår på Sri Lanka. Jeg er meget fascineret af bøger fra Asien og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.

Forlaget skriver:

Smuk familiesaga og kærlighedsroman med konflikten på Sri Lanka som baggrundstæppe og en universel fortælling om en borgerkrigs voldsomme konsekvenser for almindelige menneskers liv.Da borgerkrigen i 1983 bryder ud på Sri Lanka, vælger den singalesiske familie Rajasinghe at forlade deres fine villa i hovedstaden Colombo og flygte til USA. Men selv om familiens to piger, Yasodhara og Lanka hurtigt falder til, står minderne om deres barndomsø og deres tamilske barndomsven Shiva stærkt, og som voksne drages de tilbage mod øen.
Et andet sted på øen vokser den tamilske pige Saraswathi op i en lille landsby, hvor hende og hendes familie kæmper for at opretholde en dagligdag i det borgerkrigshærgede land og for at holde fast i håbet om, at der venter den dygtige og flittige Saraswathi en bedre fremtid.De tusind spejles ø er historien om, hvordan disse tre pigers skæbner på tragisk vis væves sammen, men er også en smuk og tankevækkende kærlighedserklæring til den frodige ø. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar