søndag den 15. marts 2015

Bøger læst i uge 11-2015.

Krimier er generelt meget hurtige at læse og jeg har fået læst en del i denne uge, både krimier og et par anmeldereksemplarer. De to anmelder bøger var "Skyggernes bog" Af H.G. Klaris og "Skovens hemmelighed" af Jon Rex Laugen. Begge bøger har jeg lavet separate indlæg om og de kan findes ved at trykke på bøgernes titler.


Jeg har lyttet til "Bøn om tavshed" af Linda Castillo, der er en del af hendes Kate Burkholder-serie, der har et spændende Amish-twist. Bogen er en genlæsning/lytning, jeg læste den første gang i 2013.

Lørdag aften fik jeg læst bog nummer tre i serien "Bryd tavsheden". Den tog mig en aften at læse. Jeg startede lige efter aftensmaden og var færdig med den til midnat, undervejs fik jeg også tid til, at skære melon til børnene, børste tænder på dem og putte dem. Så det er noget hurtigere, at læse dem selv, end at lytte til de 14 timer lange lydbøger. Når jeg har læst alle de fem bøger, der foreløbig er udkommet på dansk, har jeg planlagt at lave et samlet indlæg om dem.

Udover de ovennævnte bøger, har jeg lyttet en lydbog, læst fire bøger og måttet opgive en:

The Power of SixPittacus Lore - The Power of Six. Bogen er anden bog i serien "Loren Legacies". Serien er skrevet af et væld af ghostwritere, blandt andet James Frey og Jobie Hughes. Den består af 7 bøger, samt 14 e-noveller kaldet "The Lost Files". Jeg har lyttet til denne, som engelsk lydbog hos Mofibo.

Jeg vil ikke skrive så meget om hvad den handler om, da det kan afsløre for meget, hvis nogen skulle have lyst til, at læse bog nummer et. Men flugten fra myndighederne og mogadorianerne fortsætter.

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er med den her serie. Den er hverken god eller dårlig, den er bare sådan lidt intetsigende. Der sker mere i denne, end den første, men jeg synes stadig, den har sine kedelige steder.

Den første lyttede jeg til på dansk, men valgte nu at skifte til engelsk på grund af den meget uengagerede og meget lidt entusiastiske danske oplæser. Den engelske udgave var okay, der var to oplæsere, da bogen følger to hovedpersoner, en mand og en dame. De gjorde begge meget ud af at lave stemmer og accenter til personerne, men det føltes lidt overdrevet nogle gange.

Mofibo har også de to næste i serien "Rise of Nine" og "Fall of Five" og jeg vil nok lytte til dem på et tidspunkt i nær fremtid, når jeg nu har adgang til dem.

2/5 stjerner.


Carolyne Keene - The Secret of the old Clock, The Hidden Staircase, The Bungalow Mystery og The Mystery of Lilac Inn. Bøgerne er en del af min Mount TBR Reading Challenge. De er genudgivelser af de første fire bøger i serien, der udkom i 1930´erne. Der er nu omkring 60 bøger i Nancy Drew-serien, som er en amerikansk ungdomsbogs klassiker.

De handler om den meget korrekte og altid smilende 18-årige advokatdatter Nancy, der har mistet sin mor som spæd og som nu assistere sin far med hans arbejde og ved siden af laver lidt detektivopgaver.

I amerikanske bøger og film af alle mulige forskellige genrer, støder man tit på Nancy Drew referencer. Blandt andet i Rachel Hawkins Hex Hall-trilogi, Gilmore Girls og selvfølgelig også i Veronica Mars tv-serien ( der sådan set er en mørk og dyster genfortælling af Nancy Drew) . Jeg har aldrig tidligere læst nogen af bøgerne, men alle de referencer har pirret min nysgerrighed og da jeg så de flotte vintage omslag, var det en god undskyldning for at få stiftet bekendtskab med serien.

Det er tydeligt, at bøgerne tilhører en helt anden tid. Nancy er så sukkersød, at det gør helt ondt i tænderne. Hun opfører sig altid meget korrekt og alle elsker hende. Det var sjovt at komme tilbage til den lille tidslomme, hvor faren hænger sin  hat ind i skabet, når han kommer hjem fra arbejde, Far og datter har en moderlig husbestyrerinde, der ordner mad og husarbejde for dem og hustanden har lige fået opvaskemaskine, hvilket nok har været en fantastisk og helt uhørt moderne ting på den tid. Jeg synes det var sjovt at Nancys værste glose, når tingene gik galt er "Oh, Dear!" Pæne piger bander ikke.

Der er ikke meget andet at sige end, at bøgerne er dejlig nemme at læse. De er ikke de store litterære værker, men hyggelige og lidt sjove.

3/5 stjerner.

Paul Cleave - Det syvende mord. Bogen er en af de bøger vi fik i vores overdådige Bookie-Bags til sidste års bogbloggertræf. Den er læst øhh... eller forsøgt læst sammen med Læsegruppen.

I bogen følger vi Joe, der er seriemorder om natten og om dagen spiller han evnesvag. I kraft af det, har han har fået et beskyttet deltidsjob på byens politistation som rengøringshjælp. Jobbet gør det nemt for ham, at følge med i hvordan opklaringen af hans egne mord går. Derfor ved han også, at et af mordene politiet har kædet sammen med de andre, ikke er et han har begået og han begynder sin egen jagt på sin copycat.

Den her bog er personificeringen af alt hvad jeg hader at læse. Blodige mord, en psykopatisk hovedperson og ekstrem og meget udpenslet tortur. Jeg skulle virkelig kæmpe med mig selv for at komme så langt som jeg gjorde og det var ingen fornøjelse undervejs. Havde det ikke været fordi jeg skulle læse den sammen med Læsegruppen havde jeg aldrig gået i gang med den til at starte med.

6 kommentarer:

  1. Nancy Drew bøgerne er bare så fine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dem kunne jeg altså ikke stå for :)

      Slet
  2. Nu glæder jeg mig helt vildt til at få læst "Det syvende mord" af Paul Cleave på et tidspunkt. Den lyder jo virkelig som noget, jeg vil elske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det er sjovt så forskellig smag vi hver i sær har :) Der er en af dem fra min Læseklub, vi kan lide fuldstændig det modsatte af hinanden, så hvis jeg ikke kan lide en bog, så er vi helt sikker på, at hun godt kan lide den. Det er sundt og giver nogle dejlige diskussioner.

      Slet
    2. Ja, det er altså virkelig en god ting, at man har forskellig smag. Det kan jo netop give nogle rigtige gode diskussioner - man opdager jo også ofte forskellige ting ved bøgerne :)

      Slet
    3. Jeg kommer ikke til at læse nogen bøger af Paul Cleave, men jeg må sige, at jeg ser lidt anderledes på dem, efter at have været til det foredrag med ham og høre ham fortælle om dem. Det var rigtig spændende :)

      Slet