fredag den 27. marts 2015

#fredagsbog d. 27. marts 2015.

Denne weekend kommer helt og holdent til at stå i håndboldens tegn. Lørdag skal min ældste datter og jeg til Final4 i Gigantium, hvor min datters hold har fået æren af, at løbe ind sammen med spillerne til kampen Team Tvis Holsterbro mod Aalborg Håndbold. Det er jo stort for både hende og ikke mindst moren, der nok vil få en lille klump i halsen af bare stolthed. Så pinlige er mødre nu engang.

Søndag skal hele familien af sted til Gug og se håndbold, da det hold min ældste datter spiller på, har vundet gruppen de spiller i og nu har kvalificeret sig til semifinalen og skal spille mod vinderne af en af de andre grupper. Hvilket også er en stor ting for os alle sammen. Men lidt læsning får jeg forhåbentlig også presset ind.

Lige nu læser jeg "Dark Reflections"-trilogien af Kai Meyer, som er en fantasyhistorie om den 14-årige Merle, der bor i et eventyrligt Venedig omkring århundredeskiftet. Jeg kan rigtig godt lide bogens meget mystiske og eventyrlige stemning.

Jeg er også tyvstartet på en bog, der egentlig er på april måneds læseliste. Det er bogen "Mozart, hvem var han" af Ingrid Falktoft Andersen. I april skal jeg sammen med Læseklubben, læse en bog der handler om Mozart og da min viden om ham er lig nul. Ja, faktisk har jeg en tendens til at forveksle ham med Beethoven, så jeg synes det ville være på sin plads at læse lidt mere om ham.

God weekend og god læselyst!

2 kommentarer:

  1. Næ hvor spændende med Mozart! :)
    Dark Reflections har jeg slet ikke hørt om.

    God weekend - og held og lykke til datteren! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke :) Der er altid ny viden at hente i bøgerne :)

      Det var også rent tilfældigt, at jeg faldt over forfatteren Kai Meier. Han har skrevet flere fantasybøger og jeg vil helt sikkert gerne læse mere af ham, når jeg er færdig med den her.

      Slet