fredag den 24. april 2015

#fredagsbog d. 24. april 2015.

Denne fredag har jeg befundet mig lidt i et dilemma. For jeg fik nemlig læst, den sidste bog på min læseliste, færdig i går, torsdag og nu hvor der er Read-A-Thon i morgen lørdag, så var jeg lidt i tvivl, om jeg skulle starte på en hel ny bog eller om jeg måske skulle tyvstarte lidt på en af bøgerne fra Read-A-Thon bunken.

Efter lidt indre debatteren, blev resultatet, at jeg valgte en ny bog og jeg er nu startet på "Me and Earl and the Dying Girl" af Jesse Andrews. Bogen ser ud til at være en meget hurtig læst ungdomsbog i den humoristiske stil.  Jeg kan se, at den har meget blandende bedømmelser på Goodreads, men så vidt synes jeg den er okay. Måske ikke hylende morsom, men sådan lidt fjollet og komisk.

Altså, i morgen går det løs med 24 timers læsning. Et par timer må jeg dog lægge bøgerne fra mig, da vi er inviteret i byen og spise hos svigerfar og svigermor lørdag aften. Jeg har overvejet at snige en lille bog med og læse hvis muligheden skulle byde sig, men den går nok alligevel ikke. Men jeg glæder mig sindssygt meget til Read-A-Thon, det bliver så hyggeligt.

God weekend og god læselyst!

2 kommentarer:

  1. Jeg er spændt på at høre hvad du synes om den, for jeg er nemlig en af de personer der slet ikke kan udstå den. Nøj, hvor blev jeg vred under min læsning, for jeg syntes slet ikke at hovedpersonen var sympatisk på nogen som helst måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu må vi se, den virker heldigvis til at være hurtig at læse:)

      Slet