torsdag den 2. april 2015

Man har et standpunkt til man tager et nyt ...

 
Som nogen måske har bemærket, har jeg været inde og sætte stjernebedømmelser på mine seneste boganmeldelser. Det er en beslutning som jeg har tænkt meget over og som er taget, efter jeg blev kontaktet af et forlag, som mente det ville være en forbedring og en mere præcis måde for mig, at give udtryk for, hvad jeg mente om de bøger jeg skriver om.

Efter først at have været meget harm og pigefornærmet over, at andre blandede sig i hvordan jeg kører min blog, så er jeg faktisk endt med godt at kunne se deres pointe. Jeg har ellers tidligere været imod det, da jeg har erfaret at et givent antal stjerner ikke altid betyder det samme for alle. For eksempel er en bog til 2 stjerner, for mig en ganske fin bog, som jeg godt kunne lide, men den havde en del fejl og mangler. For andre kan to stjerner, være en meget dårlig karakter.

Nogle gange er det også svært, at give udtryk for sin mening alene gennem ord, især når man som jeg, bor i en landsdel hvor et beskedent og helt udtryksløst "Jo jo, det gik da godt nok", i den modsatte ende af landet, ville udløse høje jubelråb og vejrmøller. For mig er det oftest lettest, at sætte ord på det jeg er utilfreds med i en bog, end det jeg er begejstret for. Så med det i mente har jeg valgt, at indføre stjernebedømmelse på bloggen fremover.

5 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå at det lige krævede lidt ektra betænkning at begynde at bruge stjerner, men jeg kan nu godt li at der er stjerner på anmeldelser. Det gør det let at få et hurtigt overblik over anmelderens mening og når man så begynder at kende dig som anmelder så ved man også hvad dine stjerner betyder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var noget af en beslutning, når jeg nu altid har været så meget imod det. Men jeg giver jo alligevel allerede karakterer på Goodreads, så det betyder jo ikke noget også lige at skrive dem på her :)

      Slet
  2. Jeg kan godt forstå at det lige krævede lidt ektra betænkning at begynde at bruge stjerner, men jeg kan nu godt li at der er stjerner på anmeldelser. Det gør det let at få et hurtigt overblik over anmelderens mening og når man så begynder at kende dig som anmelder så ved man også hvad dine stjerner betyder.

    SvarSlet
  3. Er der nogen, der har krævet/ønsket stjerner eller hvordan, siden du skriver, at folk har blandet sig i, hvordan du kører bloggen?

    Personligt bruger jeg ikke stjerner i mine anmeldelser, men bruger det nødtvungent på Goodreads.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var et forlag der skrev, at de synes det ville være en god ide at give mine anmeldelser stjerner. De foreslog også nogle andre ændringer til det indlæg jeg havde skrevet om en bog de havde sendt mig. Jeg afslog begge dele på stedet. Men har efterfølgende tænkt meget over det med stjernerne og når jeg nu allerede giver stjerner på Goodreads er det jo kun en lille ting at overføre dem til bloggen. Men der er absolut ingen andre end mig der bestemmer, hvad der skal stå i anmeldelserne! Det er første gang det sker for mig, men jeg har hørt om andre der har haft lignende oplevelser og jeg var helt paf, da jeg havde læst mailen.

      Slet