onsdag den 27. maj 2015

Lotte Petri - Hvidt snit.

Bogen er et anmeldereksemplar som jeg har fået tilsendt af forfatteren.

Når jeg selv skal vælge bøger, er det sjældent valget falder på en kriminalroman eller en spændingsroman. Det er ikke en genre jeg føler mig tiltrukket af. Men nu har jeg inden for den sidste uge, læst både en spændingsroman og denne krimi, som jeg syntes var rigtig god underholdning.

Dette er den fjerde bog i forfatterens krimi-serie,  der har Selma Eliassen, der er læge og forsker, som hovedperson. De forgående bøger i serien er: "Den 5. plage", "Vand til blod" og "Sort død".

Der bliver fundet en død ulv i Nationalpark Thy og dens mavesæk bliver der fundet nogle dele fra et 30 år gammelt lig. Kort efter dør en af patienterne på den topsikrede psykiatriske anstalt Sikringen, hvor landets farligste sindssyge og kriminelle opbevares. Obduktionen af ligene afslører, at de begge har fået foretaget det hvide snit på en meget grusom og usædvanlig måde.

Da jeg ikke har læst de første tre bøger i serien, var jeg noget forvirret over alle de mange personer jeg blev præsenteret for igennem bogen. Havde det ikke stået på bagsiden, hvem der var hovedperson, ville jeg have svært ved at se det, da man får samme mængde små glimt af næsten alle personernes synsvinkler. Det er ikke nødvendigvis dårligt, jeg synes bare jeg manglede lidt baggrundviden om hovedpersonen, så jeg kunne skille hende ud fra bipersonerne. Det er tydeligt, at det er forbrydelsen og opklaringen og ikke personernes privatliv, der er i fokus.

Jeg synes det var et uhyre interessant plot og jeg kunne rigtig godt lide den videnskabelige del af historien, der var meget overbevisende og det var en interessant måde forfatteren havde fået de aktuelle opdagelser af ulvene i Thy med i bogen.  I det hele taget var det en rigtig underholdende og god bog, med et spændende plot, der blev fuldt fint til dørs.

Bogen får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar