onsdag den 3. juni 2015

De korte fornøjelser.


Når jeg ikke har lyst til at sidde med en bog og måske har lyst til noget ligetil og nem underholdning, fandt jeg en dag på Mofibo, nogle forkortede lydbogsudgaver af Jane Austens romaner, "Pride and Prejudice", "Persusion", "Emma" og "Mansfield Park", samt en enkelt Elizabeth Gaskell bog, nemlig den dejlige "North and South", som jeg holder meget af. Der er sikkert mange flere gamle klassikere at finde, men de ovennævnte er dem jeg har hidtil har lyttet til.

Alle disse skønne lydbøger er fra forlaget Penguin og er alle på ca. 6 timer. Hvor de normalt er på mellem 10 og 18 timer. Sætter man så hastigheden et par takker op, hvilket sagtens kan lade sig gøre uden at det lyder mærkeligt, så har man en dejlig helaftenshistorie og jeg kan tjekke socialemedier og spille spil imens. I øjeblikket er jeg forfalden til spillet 1010, som er en tidsrøver af samme skuffe som klassikeren Tetris, som jeg kan huske kom på Gameboy, da jeg var teenager.

Bøgerne er læst op af kvinder med stemningsfulde britiske accenter og behagelige stemmer. Hvis man har læst bøgerne før, kan man godt spotte at der er udeladt dele af historierne, men jeg synes egentlig ikke at det gør noget. For det er jo bare lige som når de bliver filmatiseret, det essentielle og vigtige er der og det er underholdende og har en overskuelig tidshorisont.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg faldt til sidst for hvor nemt og hurtigt det er at genopleve, de historier jeg holder så meget af og har læst i fuld længde flere gange.

10 kommentarer:

  1. Åh ja, jeg er også stor fan af lydbøger - især under transport, da jeg cykler og går en del, og når jeg hækler, strikker, gør rent, laver mad osv osv. Så er det rart at have en stemme i ørene i stedet for musik, fordi man så stadig kan orientere sig i trafikken etc. :D
    Jeg kan også varmt anbefale diverse Radio Plays af klassiske værker. Det er mere a la skuespil, hvor der er forskellige skuspillere til rollerne, lydeffekter (torden etc), men hvor mange af beskrivelserne er taget ud og bliver fortalt gennem dialogerne i stedet. Sidst hørte jeg Wuthering Heights i den form, og det var en virkelig god oplevelse, så tror da lige jeg skal til at se mig om efter de 'distillerede' udgaver du anbefaler her!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lydbøger er en fantastisk opfindelse:) Jeg bruger dem altid, når jeg støvsuger, ordner vasketøj og andet forefaldende husarbejde. Jeg bruger dem også til at holde mine sprogkundskaber ved lige. Jeg lytter mest til engelsk, men har da også lyttet lidt Henrik Ibsen på norsk og lidt bøger på tysk.

      Hvor finder du radio plays? Før benyttede jeg iTunes, men det er simpelthen for dyrt, så nu benytter jeg e-reolen og Mofibo. Begge er jeg godt tilfredse med.

      Slet
    2. Jeg har ofte benyttet mig af BBC's egen hjemmeside, lige i øjeblikket har de Les Misérables til gratis lytning, i hvert fald de først 14 (ud af 25) afsnit, eftersom resten ikke er blevet broadcastet endnu. :)

      http://www.bbc.co.uk/programmes/b00f9g1j/episodes/player?page=2

      Slet
    3. Tak ,det vil jeg helt sikkert prøve :)

      Slet
  2. Tænker at jeg snart må afprøve om de lydbøger er noget for mig!😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg helt sikkert at du skal og de her forkortede udgaver er måske et godt sted at starte :)

      Slet
  3. Jeg gad virkelig virkelig godt at jeg syntes om lydbøger til afslapning, men også til studiet. Jeg hentede fornylig "Tom Jones" på storytel fra samme forlag som dem du viser, men blev meget skuffet. Nogle af de vigtigste dele er jo udeladt, så jeg kun får "lov" at høre selve hovedplottet, men hvad med alle de fikse og sjove kommentar Fielding kommer med.... Jeg kan bare ikke lade være med at føle mig en smule snydt - gør du ikke det? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De nævnte bøger er romaner jeg har læst utallige gange og jeg synes egentlig ikke det gør noget at de er kortet af. Som hurtig og let underholdning synes jeg ikke det går noget.

      Jeg synes stadig meget godt de rammer tonen og essensen af bogen. Men det er rigtig at man selvfølgelig skal være opmærksom på at der altså mangler noget.

      Slet
  4. Elsker lydbøger! Og dette virker som en sjov måde at få en lille dosis af sine yndlings bøger igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gang kan det virke helt uoverskueligt at skulle i gang med en bog på 18 til 20 timer, så jeg synes det her er et skønt alternativ :)

      Slet