onsdag den 17. juni 2015

Mette Finderup - Den Grønne ø-serien.


Serien består foreløbig af de tre bøger "Smertensbarn", "Blodvarslet" og "Hjerteløs". Bøgerne har jeg lyttet til som lydbøger hentet på Mofibo og jeg havde intet at udsætte på oplæseren, der gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Det var dejligt, at det var den samme der læste alle tre bøger.

Endnu engang har jeg ikke gjort mit hjemmearbejde ordentlig og har fejlagtigt gået ud fra at "Den Grønne Ø" bøgerne af Mette Finderup, er en trilogi. Men af to søde bibliotekarer, Line fra bogbloggen Min forestilling om hvad paradis er og Bibliotekat på instagram, blev jeg gjort opmærksom på, at der kommer en, måske to bøger mere i serien.

Bogen foregår i Danmark i vikingetiden og handler om Gyrith, der står for at skulle sendes på den traditionelle åndelige rejse til Asgård, for at prise kærlighedsgudinden Freja. Men det går ikke helt som planlagt og Gyrith vender hjem fra rejsen med en ond forbandelse over sig, der ændrer hendes liv drastisk.

Jeg havde meget svært ved i starten at vende mig til at sproget var nudansk. Det passede bare ikke ind og  det var mest tydeligt når hovedpersonen bander og svovler med moderne udtryk, men til sidst bemærkede jeg det næsten ikke. En lille ting jeg, der faldt mig for brystet var at, der pointeres meget stærkt i slutningen af første bog at Gyrith ikke kan svømme. Men i starten af anden bog, svømmer hun som en fisk. Sådan noget skal der være styr på, jeg vil i hvert fald i det mindste gerne have en grund til den ændring.

Det er længe siden jeg har læst en bog med en hovedperson, jeg brød mig så lidt om og som jeg havde så lidt sympati for, som Gyrith. Hun er både egoistisk, barnlig og utrolig øretæveindbydende. Hun brugte samvittighedsløst andre mennesker for at fremme sin egen sag og hun anser hele vejen i gennem serien, trælle for at være undermennesker og dyr. Hun er stædig og ændrede sig på ingen måde til det bedre i gennem historien og det var på en måde dejligt befriende, at hun ikke er den perfekte, gode heltinde, der altid træffer de rigtige valg.

Selv om Gyrith i den grad gik mig på nerverne, blev jeg alligevel fanget ind af historien, den var både barsk og mørk. Det var interessant, hvordan forfatteren legede med de forskellige guder og sagn. Nye guder kontra gamle guder og forholdet mellem de forskellige landes overtro og sagn.

 
Selve bøgerne har nogle utrolig flotte forsider og jeg kan rigtig godt lide den detalje, at kanten på siderne har farve. Jeg vil helt sikkert læse videre i serien, når den næste bog udkommer til efteråret.

Foreløbig får serien  3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar