fredag den 31. juli 2015

#fredagsbog d. 31. juli 2015.

Husbonden har nu i et stykke tid kun haft høst på hjernen og mejertærskeren er blevet puslet om og gennem tjekket. Regnen de sidste mange uger har forsinket høsten en del, men i dag ser det endelig ud til at vi kan komme i gang og en af vores travleste og vigtigste perioder for vores erhverv går i gang.


Men på trods af høsttiden, har jeg valgt at være optimistisk på læsefronten og har planlagt at starte på de følgende tre bøger i løbet af weekenden.

Xiaolu Guo- Jeg er Kina, som handler om Iona, der gennem en række breve og dagsbogsnotater, som hun skal oversætte fra kinesiske til engelsk, genfortæller to kineseres kærlighedshistorie og gennem dem, forholdene i Kina i nyere tid.

Katie Evansen - Drop, som udkommer på engelsk d. 6. august og handler om Carla, der flytter til en ny by, hvor hun har svært ved at få venner. I hendes desperation for at passe ind, Falder hun i dårligt selskab med Finn, som færdes i en destruktiv verden med fester og stoffer.

Det lyder ikke som en bog, jeg normalt ville vælge, men den har fået meget ros, så jeg synes jeg ville give den et forsøg.

Hannah Kent - Uindviet jord. Bogen er mit valgt til læseklubbens bog i august måned og fortæller om den sidste henrettelse på Island, der fandt sted i 1830 og den dødsdømte, Agnes Magnúsdóttirs sidste tid i opbevaring hos en lokal islandsk familie.

God weekend og god læselyst!

4 kommentarer:

  1. Hannah Kents bog har jeg købt på engelsk. Jeg har planer om at læse den i løbet af efteråret, hvor jeg ofte læser de lidt mere triste og vemodige bøger (vejret pt. egner sig dog også glimrende til det...! ;-)).

    God læselyst!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Hannah Kent er jo australier, så derfor passede bogen jo også meget fint ind i mit læsetema her i august. Men jeg har også en tendens til at gemme de mere tunge og triste bøger til vinterhalvåret og i stedet læse de lidt lettere bøger her om sommeren :)

      Slet
  2. Åh, hvor glæder jeg mig altså helt vildt til at høre din mening om "Uindviet jord". Den lyder nemlig super interessant, men jeg kan ikke helt finde ud af, om den er noget for mig eller ej :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke hørt andet end godt om den, så jeg er meget spændt på om det holder ;)

      Slet