torsdag den 30. juli 2015

Læseliste for august 2015.



Læsetemaet denne måned hedder kort og godt Down Under, altså bøger om og af forfattere fra enten Australien eller New Zealand. Jeg har efterhånden fået samlet en pæn stak interessante bøger fra det område og jeg håber at kunne få læst en god del af dem.


Selvfølgelig har jeg også et par bøger der skal læses til læseklubben og læsegruppen. Læseklubben mødes allerede d. 9. august og til den dag skal jeg have læst Uindviet jord af Hannah Kent og læsegruppen mødes sidst på måneden og vi læser Remember Me af Sophie Kinsella.


Månedens Haruki Murakami bog er Wind/Pinball som er to korte romaner samlet i én bog. For godt og vel en måned siden, lavede jeg en forudbestilling på bogen, der udkommer på engelsk d. 4. august. Så den skulle gerne snart være på trapperne.

4 kommentarer:

  1. Jeg har også lige bestil 'Wind/Pinball' - glæder mig til den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altid spændende med Murakami, for selv om der er elementer der går igen i flere af hans romaner, så ved man aldrig helt hvad man kan forvente ;)

      Slet
  2. Åh, 'Stjålet' er simpelthen bare så barsk, men god!
    Sikke et spændende læsetema - rigtig god fornøjelse! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak :) Jeg er lige blevet færdig med Stjålet og jeg er glædelig overrasket. Den er godt nok creepy og god :)

      Slet