søndag den 12. juli 2015

Læst og lyttet i uge 28-2015.


Det er kun blevet til én eneste lydbog i ugen der er gået, jeg fik nemlig forlagt min iPod midt på ugen og har først fundet den igen lørdag. Mon det er alderen der er ved at sætte sine spor. Lydbogen har jeg skrevet lidt om herunder.

Af fysiske bøger, har jeg læst den anderledes og meget spændende opbyggede bog The Ghosts of Heaven af Marcus Sedgwick, som jeg har lavet et indlæg om her. Så har jeg læst en lille fagbog om Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Linberg, indlægget om den er her og her kan der læses om LUX-serien skrevet af Jennifer L. Armentrout, som jeg nu kan krydse af som afsluttet på serie-listen. Endelig har jeg læst første bog i Gail Carrigers Parasol Protecturate-serie, som hedder Sjælesluger og jeg er pt. i gang med bog nummer to der hedder Forbandelsesbryder. De to bøger kommer der et indlæg om senere.

Jonas Jonnasson - Den hundrede årige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Bogen er lyttet til som lydbog hentet på Mofibo. Jeg kunne rigtig godt lide oplæseren, som var god til at give sætninger den rigtige betoning, men han læste super langsomt og jeg benyttede mig, som altid, af den efterhånden uundværlige muligheden for, at sætte hastigheden på lydbogen op.

Historien handler om den 100-årige Allan Karlson, der på sin fødselsdag beslutter, at forlade det plejehjem hvor han bor og drage ud i verden på et vildt eventyr, som dog alligevel på ingen måde kan hamle op med det vilde liv han ellers har levet, indtil han havnede på plejehjemmet. Hele hans livshistorie bliver rullet ud, samtidig med at vi følger ham i nutiden.

Bogen har fået meget god international omtale. Både tonen og det med at han møder store historiske personligheder, fik mig til at tænke på romanen Forrest Gump af Winston Groom, som jeg læste for mange år siden.

Historien har en dejlig underspillet og meget makaber humor, som jeg satte pris på, men som aldrig fik mig til at grine højt. Jeg har tænkt på, om lydbøger ikke altid er det rette medie for sjove bøger. Måske rammer det på en eller anden måde bedre, hvis jeg selv læser teksten.

Jeg synes bogen blev lidt langtrukken til sidst, det blev ikke ved med at være lige interessant med alle de ting at Allan Karlsson havde oplevet.  Jeg har desuden også altid haft det svært med komiske historier, hvad enten det er på film eller i bogform, hvor de hæfler rundt med afdøde mennesker. Jeg ved godt det er fiktion, men jeg har altid synes at det er meget respektløst og det gælder også selv om personen er smågangster.

Den hundredeårige får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar