mandag den 19. oktober 2015

Læst og lyttet uge 42-2015.



Efterårsferien har budt på en dejlig tur til Bornholm sammen med familien og vi har nydt det i fulde drag. Selv om det var overskyet næsten hele ugen, regnede det heldigvis kun tirsdag og fredag, så det var intet problem at komme ud i naturen og se en masse.

Jeg fik læst og lyttet følgende:


Emily St. John Mandel - Station 11. Bogen fik jeg som gave af forlaget Iris til bogbloggertræffet.

Romanen foregår i USA før og efter udbruddet af den dødbringende georgienvirus, der udsletter 99% af befolkningen i Nordamerika. Hele fortællingen centrerer sig om skuespilleren Arthurs død få timer før virussen for alvor bliver spredt.

Det er en fin, anderledes og måske mere realistisk dystopisk  historie, der fortæller hvordan verden kunne se ud efter sådan et udbrud. Hvordan verden som vi kender den kollapser og hører op med at eksistere og hvordan de tilbageblevne skal finde sig til rette i den nye verden.

Jeg kunne godt lide den måde historien blev fortalt på, hvor vi skiftevis hører om fortid og nutid, og følger hvem de forskellige personer er blevet til i den nye verden.

Station 11 får 4/5 stjerner.

I forbindelse med den halvårlige læseudfordring Dewey´s 24 Hour Readathon, som løb af stablen fra lørdag kl. 14.00 til søndag samme tidspunkt, fik jeg læst to bøger:


Pernille Kløvedal Nørgaard og Ole Søndergaard - Iluliaq, Isbjerge, Icebergs. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard.

Det er en utrolig flot billedbog, med både smukke fotos og akvareltegninger. Teksten står på både dansk og engelsk og beskriver forskellige former for isbjerge og giver meget korte facts om hvordan og hvorfor isbjerge dannes.

Men desværre synes jeg ikke rigtig teksten i bogen gjorde indtryk på mig. Informationerne hang ikke rigtig fast og nogle af dem var lidt svære at forstå. f.eks. den del om isflager og deres tykkelse. Der står at flagerne NU er så og så tykke, men der står ikke noget om hvad de var før, hvorfor der er sket en ændring i tykkelsen og hvilken betydning det har. Det er lidt ærgerligt, da det kunne have været interessant at få informationerne uddybet noget mere.

Hvis jeg havde vidst mere om isbjerge til at starte med havde oplevelsen nok være lidt bedre. Helt bestemt en flot oplevelse, men for mig var den også lidt intetsigende og desværre let forglemmelig.

Iluliaq får 2/5 stjerner.

Gene Luen Yang og Derek Kirk Kim - The Eternal Smile. Graphic novel købt på The Book Depository.

Hæftet/ bogen indeholder tre små historier der sætter fiktion op i mod virkelighed. Det var nogle gode og meget overraskende historier, der også gav lidt stof til eftertanke. Hver af de tre historier har meget forskellig tegnestil, men jeg kunne nu godt lide dem alle.

The Eternal Smile får 3/5 stjerner.


De lange køreture gennem Danmark og det at vi ikke kunne finde ud af, at få fjernsynet til at virke i det sommerhus vi havde lejet, plus et lidt ustabilt internet, gjorde at jeg fik lyttet til hele seks bøger i løbet af ugen.

Det var de første seks bøger i forfatteren Charlaine Harris serie om den blonde telepatiske sydstatspige Sookie Stackhouse, der synes at være en erotisk magnet for alverdens overnaturlige skabninger.

De første to bøger, lyttede jeg til på dansk hentet på henholdsvis Mofibo og på e-reolen. De danske udgaver var helt okay. De sidste fire bøger måtte jeg bide i det sure og meget dyre æble og købe på Itunes, da jeg ikke kunne finde dem de to andre steder. De engelske udgaver var rigtig gode, læst med de fineste accenter, som jeg jo er en sucker for i lydbøger.

Jeg havde egentlig slet ikke planlagt at læse de bøger, men jeg trængte til noget underholdning, der ikke krævede for meget og som var let og lige til og det blev til fulde opfyldt. Der er sex, blod og kærlighed og bøgerne kræver ikke noget af sin læser.

Alle seks bøger var genlæsninger og jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg vil fortsætte og læse de sidste i serien.


Til sidst må jeg med skam melde at jeg måtte DNFe House of Leaves af Mark Z. Danielewski, som jeg ellers havde glædet mig meget til og som jeg havde håbet kunne give mig et Halloween-gys.

Endnu en gang må jeg sande, at disse meget specielle og ekstravagant opstillede rammefortællinger slet ikke er noget for mig. House of Leaves er bygget sådan op, at der kører en historie i den egentlige tekst, som bliver fortalt af en person, der løbende kommer med kommentarer i fodnoterne og jeg blev bare så irriteret over, hele tiden at blive afbrudt for at skulle læse fodnoter der er to til tre sider lange.

Selve historien synes jeg var meget uinteressant og blev trukket i langdrag. Meget tidligt i historien finder manden i familien ud af at det hus, de lige er flyttet ind i, er længere inden i end uden på og det er jo egentlig også meget spændende, men 50 sider længere inde køres der stadig rundt i det. Der henvises til et hav af kilder og forskellige personer, der angiveligt har skrevet om dette eller som har udtalt noget til et tidsskrift og lignende i samme dur og det kedede mig at læse om.

Lige som med bogen S, føler jeg at historien lider under at forfatteren/ forfatterne har fokus på at bogen skal være speciel og anderledes, med fancy grafiskopstilling og at historien derfor bliver noget sekundært. Jeg ved ikke om det er en bog jeg vil vende tilbage til på et tidspunkt, men lige nu magter jeg den simpelthen ikke.

4 kommentarer:

  1. Det var da imponerende mange bøger du har nået denne uge :)
    'Station 11' lyder iøvrigt ret interessant, så den vil jeg da kigge nærmere på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget tankevækkende at finde ud af hvor meget tid fjernsyn og internet tager til daglig ;)
      Jeg synes du skal prøve Station 11, den er virkelig anderledes end alle de andre dystopiskeromaner der er oppe i tiden :)

      Slet
  2. Tak for advarslen mht. House of Leaves - netop finten med lange fodnoter er noget, jeg HADER i skønlitteratur. Hvis forfattere godt kan lide dem, bør de hellere skrive faglitteratur ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke om forfattere vælger at bruge fodnoter, fordi de tror at historien kommer til at virke mere troværdig. Jeg hader også alle de mange henvisninger til opdigtede personer og bøger, det er så kedeligt at læse og har ikke rigtig noget formål i fiktive historier.

      Slet