mandag den 2. november 2015

Læst og lyttet uge 44-2015.



Jeg har næsten ikke fået læst noget i ugens løb, kun to bøger er det blevet til. Den en var Genspejl af Claus M. Lohman, som jeg har lavet et separat indlæg om her. Det var en meget interessant læseoplevelse. Den anden var bog nummer ti i Sookie Stackhouse-serien af Charlaine Harris, som efterhånden føles som the never ending story.

Til gengæld har jeg fået lyttet til hele fire lydbøger og dem kan der læses om herunder:


Stephen King - Joyland. Bogen er hentet og lyttet som lydbog på Mofibo og det var en rigtig fin oplæsning.

Bogen handler om den 20-årige Devon, der får sommerjob i et tivoli. Han er mærket af, at han lige er blevet forladt af sin kæreste Wendy, hvilket påvirker han sindsstemning meget. Tivoliet han arbejder i, var en gang gerningssted for et mord. En ung pige blev dræbt i en af forlystelserne og nu siges det at hun går igen.

Jeg har for mange år siden set filmatiseringen af Misery, men ellers er dette mit første møde med gyser kongen og jeg må sige det slet ikke var som forventet. Helt ærligt så synes jeg starten var dødkedelig. Jeg fattede stor sympati for Devon, men hold da op historien sneglede sig af sted til at starte med. Den sidste halvdel af bogen var lidt bedre og  dele af den endda gribende.Slutningen skuffede også en anelse, da den minder meget om noget jeg både har set og læst før.

Joyland får 2/5 stjerner.


Theodor Ewald - Støvlet-Cathrine, den gale konges elskerinde. Bogen er lyttet som lydbog hentet på Mofibo og det var en rigtig fin oplæsning. Jeg savnede dog at kunne speede bogen op til 2x hastighed, fordi at oplæseren talte meget langsomt. Men den mulighed har Mofibo desværre taget væk.

Selvfølgelig handler bogen om Anna-Cathrine Benthagen , som af forfatteren her, menes at være en uægte datter efter Frederik d. 5. . Denne datter blev senere berømt og måske lige så berygtet under tilnavnet Støvlet-Cathrine. Fortællingen beskriver hendes og Kongens intense affære og destruktive hærgen gennem nattelivet i 1700-tallets København.

Jeg har læst flere bøger om Christian d. 7. og når Støvlet-Catrine nævnes, portrætteres hun enten som en heks eller også som en klog og indsigtsfuld kvinde, der forstod at bruge sine ynder til sin fordel. Aldrig midt i mellem, men det er klart at hendes indflydelse på Kongen må have været stor, siden statsrådet valgte at deportere hende.

Det distraherede mig at sproget i bogen var så moderne, det brød jeg mig ikke så meget om. Jeg synes heller ikke, at Kongens sindssygdom trådte tydeligt nok frem. Der er lange passager, hvor Støvlet-Catrine slet ikke nævnes, men hvor vi hører om Kongens privatliv og jeg synes nærmest han bare fremstod som lidt excentrisk.

Jeg synes fremstillingen af Støvlet-Cathrine var meget ensidig og meget nedgørende. Måske var hun en ubehagelig og ond person eller også var hun et produkt af den tid og under de kår hun levede. Mon ikke alle prostituerede på den tid stræbte efter storhed, hvis den var inden for rækkevidde?

Min vurdering af bogen går nok mest på at jeg ikke er enig i den måde personerne blev fremstillet. Jeg synes, det er at vælge den lette løsning, at fremstille Cathrine så unuanceret. Jeg ville mene at der kunne findes flere måder at fortælle om hendes person på der ville have været mere interessant.

Støvlet-Cathrine får 1/5 stjerner.


Dennis Jürgensen - Grønne øjne og Midnatstimen. Begge novellesamlinger er hentet som lydbøger på Mofibo og er oplæst af den altid fantastiske Torben Sekov.

Grønne øjne er for mit vedkommende et dejligt og meget nostalgisk gensyn. Jeg læste bogen første gang da jeg var 11-12 år og dengang synes jeg den var ekstremt uhyggelig. Især historien med Mester Jakel dukken skræmte mig fra vid og sans og siden har jeg ikke haft det så godt med dukketeater.

Selvfølgelig er historierne ikke så uhyggelige denne gang, som da jeg var yngre, men de var stadig underholdende og jeg var vildt begejstret for de sindsrige måder de fire historier var kædet sammen.

Jeg er ganske sikker på, at jeg har læst Midnatstimen før, eller måske bare nogle af historierne, for jeg synes jeg kunne genkende historien om snemanden og også den om Freddy. I forhold til Grønne øjne er der betydelig mere lune og humor i disse fem historier og de var helt bestemt også underholdende.

Grønne øjne får 4/5 stjerner
Midnatstimen får 3/5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar