søndag den 20. december 2015

David Mitchell - Skyatlas.


Bogen er købt i Bog & Idé Brønderslev for nogle år siden og den er lyttet som lydbog på Mofibo. Jeg havde hastigheden sat op til 1,5, men synes stadig at oplæseren talte meget langsomt, men jeg synes ellers han gjorde et rigtig godt arbejde med alle de mange former for sprog personerne talte.

Historien følger flere forskellige personer i gennem fortiden, nutiden, fremtiden og så igen i den modsatte retning og på den måde hører vi om de forskellige tiders sammenfaldende og destruktive opførsel, der viser at menneskeheden åbenbart ikke bliver klogere med tiden.

Jeg kan med det samme sige, at dette bliver aldrig min favoritroman. Noget af den synes jeg var okay. Jeg kunne bedst lide det der skulle forstille at foregå i fremtiden og det var sjovt at læse forfatterens leg med de forskellige tiders sprog og hans bud på de ting der vil blive udødelige og følge os i menneskehedens fremtidige liv også: Nike, Ford og McDonalds.

Men store dele af bogen irriterede mig ufattelig meget, jeg synes det var noget vrøvl. Nogle gange var jeg decideret vred på historien, fordi den var svær at forstå og jeg hader når bøger får mig til at føle mig dum. For eksempel er jeg meget i tvivl om at de forskellige hovedpersoner skal forestille at være reinkarnationer, eller om de bare er i slægt med hinanden Jeg kan helt ærligt ikke forstå den hype der har været omkring den og jeg vil meget gerne høre hvis der er nogen, der har været glad for den, der kan forklare mig hvorfor.

Selv synes jeg, at jeg er rimmelig god til at holde fokus, mens jeg lyttet til lydbøger, men jeg må indrømme at jeg med Skyatlas havde meget svært ved ikke at lade tankerne flyve og det kan være en grund til, at jeg ikke har forstået hele bogen. Den var bare lidt for mærkelig og jeg manglede noget fængende handling, til at fastholde min opmærksomhed. Jeg tænker der er mange ting at dykke ned i og udforske i historien, men lige nu har jeg bare lyst til at læse en anden bog og lægge denne bag mig.

Skyatlas får 2/5 stjerner.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes, den var meget god. Især efter at have set filmen også. Jeg synes, filmen på mange måder virkelig formår at skabe en sammenhængende historie, som kan virke ret forvirrende i bogen. Jeg er ikke sikker på, jeg helt kan samle trådene i romanen, men jeg synes at historierne hver for sig også er ret fine, så jeg synes faktisk ikke, det gjorde noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg lyttet til den og min erfaring er at det er svært at læse de lidt mere krævende bøger på den måde, fordi det kan være rart at bladre frem og tilbage i bogen. Måske vinder den lidt hvis man genlæser den i fysiskform?

      Slet
  2. Jeg er en af dem, som var rigtig glad for bogen, men forstår egentlig godt din frustration. Det var heller ikke alle 'spor' jeg var lige glad for, men jeg var simpelthen så imponeret over forfatterens evne til at benytte så mange forskellige skrivestile, at jeg havde svært ved at fatte, at det var én og samme forfatter, som havde skrevet bogen. Udover dette synes jeg det var skægt at prøve at regne den røde tråd ud, og ved ikke om jeg helt fangede den. Men jeg så de forskellige karakterer som værende af samme slægt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er jo også helt genialt opbygget, det der med at man først bevæger sig frem i tiden og derefter går tilbage og får afslutningen på alle historierne. Men alligevel så var jeg mere frustreret end jeg var imponeret. Men jeg tænker det er sådan en bog der vinder lidt ved at blive genlæst?

      Slet
  3. Jeg er også kommet lidt skævt ind på David Mitchell (med Ghostwritten), men har længe tænkt, at han skulle have en chance til ... nu er jeg i tvivl ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Personligt vil jeg nok ikke springe på andre af hans bøger lige med det samme. Selv om jeg synes den var meget opfindsom i opbygning, så brød jeg mig bare ikke om den måde han skriver på.

      Slet