torsdag den 31. december 2015

Læseliste januar 2016.

Det første læsetema i 2016 år har jeg valgt skal være 'Serier og Trilogier'. Jeg har et hav af ulæste serier stående på hylderne og januar har jeg besluttet skal være måneden, hvor jeg vil forsøge at gøre et mindre indhug i antallet.


Den første serie jeg går i gang med er helt sikkert Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet, jeg har læst de første to bøger, Rent blod og Vildhunden og panteren med begejstring og har netop her før jul fra forlaget modtaget den tredje bog, Blodets bånd, der udkommer d. 4 januar. På instagram har jeg bedt om anbefalinger til hvilke af serierne på billedet jeg skal satse på og det ser ud til at Slettet-trilogien af Teri Terry bliver den næste.


Læseklubbens bog denne måned er Stadig Alice af Lisa Genova, som har været meget omtalt i forbindelse med filmatiseringen af den sidste år og jeg glæder mig meget til at læse den, selv om det nok er en af de følelsesmæssigt tunge bøger og den helt sikkert kommer til at koste nogle tårer.


Til mit årlige læsetema Kina har jeg udtrukket De små gule sko af Kathryn Harrison samt bind 1 og 2 af den grafiske roman Et kinesisk liv af Li Kunwu og P.Ôtié.

8 kommentarer:

  1. His Fair Assassin trilogien kan også varmt anbefales! Den var jeg i hvert fald rigtig glad for! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, den vil jeg også se om jeg kan få læst i løbet af den næste måned :)

      Slet
  2. Rigtig godt tema! Grisha-serien blev bedre og bedre (første halvdel af første bog er lige lovlig forudsigelig til min smag, men derefter blev det ret spændende), og The Chaos Walking-trilogi er virkelig godt skrevet, men er også en serie, der deler vandene. Vær forberedt på en ret depressiv læseoplevelse :-)

    Jeg overvejer selv at læse These Broken Stars i løbet af næste år.

    Godt nytår!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis The Chaos Walking-trilogien er jeg lidt forbeholden med fordi jeg har hørt og læst tilstrækkelige kommentarer om slutningen til, at jeg nok kan regne ud hvad den ender med :( Til gengæld skulle den være helt fantastisk som lydbog, så måske jeg vælger at købe den på iTunes, hvis den kan fås og hvis den ikke er alt for dyr.

      Jeg overvejer at gøre Rusland til et læsetema senere på året, så måske jeg gemmer Grisha-serien til den måned?

      Slet
  3. Sikke spændende med serier. Burde også følge dit eksempel med at gøre et indhug i serierne, men jeg har jo ikke helt fastlagt mine læseplaner endnu. Syntes at du er vildt god til at bestemme bøgerne på forhånd, og så holde dig til det!
    God læselyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D Det hænder jeg bytter lidt rundt på læsetemaerne de forskellige måneder, hvis der dukker noget mere spændende op og så synes jeg det er sjovt at se om jeg kan finde bøger til de firskellige temaer :)

      Slet
  4. Det foresvæver mig, at jeg har læst De små gule sko på et tidspunkt, den ser bekendt ud. Jeg kan slet ikke huske den, men det kan være jeg får genopfrisket hukommelsen, hvis der kommer en anmeldelse fra dig på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en genlæsning for mig og jeg kan heller ikke huske det mindste om hvad den handler om.

      Der kommer helt sikkert en anmeldelse af den. Jeg skriver anmeldelse af alle bøgerne jeg læser, om det så bare er en lille mini-anmeldelse i min ugentlige opsummering :)

      Slet