onsdag den 9. december 2015

Mit kinesiske år.

 
Da jeg ikke går i skole eller er under uddannelse og derfor ikke har noget pensum- eller noget påkrævet læsning, her jeg valgt at lave mine egne læseudfordringer ved at vælge forskellige temaer hver måned.

Sidste år deltog jeg for første gang i en årlig læseudfordring der hedder #YearOfMurakami, der drejede sig om at læse en Haruki Murakami bog hver måned. Jeg synes ideen med et årligt læsetema var rigtig sjov, men samtidig var det lidt snævert bare med bøger fra en enkelt forfatter, for jeg endte nemlig med at blive temmelig træt af Murakami, hvilket er synd, da jeg tidligere har sat stor pris på hans bøger.

Derfor har jeg valgt, at mit årlige læsetema for 2016 skal være noget mere bredt, nemlig Kina, hvilket giver mig mulighed for at læse mere afvekslende bøger, blandt andet også non-fiction og rejsebeskrivelser og dermed mindsker mulighed for at blive træt af temaet i løbet af året.

 
I menu-linjen har jeg oprettet en side der hedder Mit kinesiske år, hvor jeg har listet de bøger jeg ejer, som jeg synes går ind under temaet Kina.

Dette årlige læsetema kommer til at foregå på den måde, at jeg putter små sedler med alle titlerne fra listen i en tedåse og hver måned trækker jeg to sedler med to titler på bøger jeg så skal læse den måned. Når de to bøger er læst, kan jeg hvis jeg har tid og lyst trække yderligere sedler i dåsen. Men målet er primært at få læst to bøger inden for temaet om måneden.

Hvis der er nogen der har nogle anbefalinger i den forbindelse, så skriv dem endelig i kommentarerne.

8 kommentarer:

  1. "Folkets tjener" af Yan Lianke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Den vil jeg lige læse lidt mere om. Er det en du har anmeldt?

      Slet
    2. Nej, jeg læste den længe før jeg begyndte at blogge. Men den er vildt god, så vidt jeg husker :)

      Slet
    3. Desværre er den udsolgt på dansk, men jeg kan se at der er flere af hans romaner på engelsk, og dem vil jeg da helt sikkert kigge nærmere på :)

      Slet
  2. Sikke en god idé! Ville også synes, at det blev for meget, hvis jeg skulle læse så meget af samme forfatter, men at have fokus på et land/emne i et års tid samtidig med den almindelige læsning er virkelig en god idé!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber det bliver godt og at jeg får mulighed for at lære noget mere om landet på det år :)

      Slet
  3. Jeg synes simpelthen, at det er så god en idé med et læsetema! :-) Jeg ser frem til at følge med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg synes også selv det er en god idé, men det må jo komme an på en prøve ;)

      Slet