onsdag den 23. december 2015

To skønne julebilledbøger.

Jeg har læst to smukke billedbøger, med de fineste julehistorier i.


O. Henry - The Gift of the Magi. Illustreret af P.J. Lynch.

Historien handler om det unge par Della og Jim, som bor i en lille lejlighed i den fattige del af New York City. De har ikke ret mange penge, men er opsatte på kun at købe det allerbedste julegave til den anden og er villige til at ofre det de selv har kærest for dens anden skyld.

Det er en sød og meget kort historie, der beviser at man ikke behøver mange ord og falbelader for at fortælle en god historie. Jeg elsker, som sagt i min læseliste video, P.J. Lynchs smukke tegninger med de sarte farver og de bløde strøg.

Der er ingen tvivl om at dette kan gå hen og blive en juleklassiker, som jeg vil glæde mig til at genlæse hver jul.

The Gift of  the Magi får 4/5 stjerner.

 
Susan Wojciechowski - The Christmas Miracle of Jonathan Toomey. Illustreret af P.J. Lynch.

Den lille historie handler om Jonathan Toomey, som er en vrissen træskærer i en lille by. Han afviser alle, men en dag banker enken McDowell og hendes lille søn på hans dør og beder ham skære et nyt krybespil til dem, for de har mistet det gamle da de fornylig flyttede til byen.

Dette er så fin og rørende en julehistorie om næstekærlighed, håb, sorg og savn. Jeg var faktisk lidt overrasket over hvor meget den berørte mig. Igen er det nogle flotte illustrationer, der passer godt ind med historien. Den har alle elementer som en god julehistorie skal have.

Helt sikkert også en julebog jeg vil tage frem og læse næste gang det bliver jul.

The Christmas Miracle of Jonathan Toomey får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar